Undergravelse af deliberation og moral
På den anden side af VSL-floden, står en gruppe af skeptikere, der hverken mener, at det er efficient eller mere objektivt at fastsætte værdien af et statistisk liv. Ud fra artiklerne, synes der overordnede at være tre argumenter mod dette: Moralske og etiske implikationer, usikkerhed samt manglende objektivitet og transparens. Lig forrige side, har vi visualiseret argumenterne i keywords.
Moralske og etiske implikationer
En gennemgående skepsis i forbindelse med VSL, er manglen på moral og etik i forbindelse med værdisættelsen og brugen af værdien i beslutningsprocesser. Ackermann og Heinzerling argumenterer for, at når man kvantificerer hvad de betegner som ukvantificerbare, vil der opstå en negligering af de moralske bånd, der oprindeligt var tilknyttet fænomenet. Det menneskelige liv er ikke en vare, der kan prissættes. Det er derimod karakteriseret ved en specifik værdighed, der krænkes, når det kvantificeres i forhold til at prioritere mellem politiske initiativer. Ved ikke blot at kvantificere det menneskelige liv, men også andre kvalitative størrelser som miljøet, økosystemer, helbred og sikkerhed, er man med til at trivialisere fænomenerne og deres fremtid. Dette indebærer et tab af nuancer, en negligering af selve sagen man forholder sig til, hvilket i sidste ende kan føre til legitimering af ting, der, ifølge skeptikerne, ikke burde legitimeres. Såfremt det eksempelvis ikke kan betale sig at investere i miljømæssige reformer på et givent tidspunkt, udskydes beslutningen til et senere tidspunkt. Men denne logik fører til, at fremtidens til tider utilregnelige og katastrofale konsekvenser og kriser glemmes, hvorved flere af problemernes irreversabilitet, eksempelvis ødelæggelsen af økosystemer, ikke diskuteres.
Et andet argument som skeptikere som Ackermann og Heinzerling knytter til brugen af VSL er, at det introducerer en række markedsmekanismer og logikker ind i den offentlige sfære. Brugen af VSL, og cost-benefit analyser i det hele taget, er mimikker af markedsfunktioner, hvor der sættes en økonomisk standard for graden af succes ved statens reformer. I denne bevægelse overfører man en kalkulation fra den private sektor til den offentlige sektor. En bevægelse som, ifølge skeptikerne, leder til en dårligere og potentiel farligere regulering. Markedslogikker kan ikke overføres til statensområder, hvor beslutninger om liv, sundhed og natur skal foretages. Reguleringsprocesser kan ikke kun funderes i en økonomisk logik, økonomien er ikke en moralsk instans, men må i stedet begrundes på baggrund af offentlig og kollektiv diskussion, hvor økonomi blot er et parameter blandt andre.
For usikkert
Et andet centralt kritikpunkt for skeptikerne er, at den metodiske tillid som fortalerne ytrer, bør tilskrives væsentligt mere mistillid. En mistillid der skal grundes i metodernes høje grad af usikkerhed. Usikkerheden forbundet med metoderne er, ifølge skeptikerne, så stor, at værdien synes ubrugelig til at beslutte, hvilken reform, der skal prioriteres frem for en anden. Denne kritik er særligt rettet mod de antagelser, der ligger bag konstruktionen af spørgeskemaerne (contingent valuation) eller udregningen af arbejdsrisici og løn (wage premium method). Se siden om metoder. Indvendingerne mod antagelserne omhandler mere specifikt de måder, hvorpå man forestiller sig, at respondenterne agerer rationelt ud fra et oplyst grundlag. Ifølge kritikerne er denne tanke urealistisk. Yderligere er det ikke korrekt at karakterisere de respondenter, der fravælger at svare eller sætter værdien til 0 som irrationelle eller illegitime svar (som praksis er nu). Undersøgelserne ender med at negligere den store mængde af respondenter, der ikke ønsker at indgå på undersøgelsens præmisser, hvorved undersøgelserne bliver så skæve, at de, ifølge skeptikerne, bliver ubrugelige.
Manglende objektivitet og transparens
Det sidste gennemgående argument som skeptikerne fremhæver i deres afvisning af brugen af VSL, indebærer, at den objektivtet og transparens, som fortalerne for VSL mener at metoden vil producere, ender med at skabe det modsatte resultat. Ifølge skeptikerne bidrager cost-benefit-analyser og deres tilknyttede sprog ikke til mere transparente beslutningsprocesser - de erstatter derimod allerede eksisterende kompleksiteter med økonomisk kompleksitet. VSL-analyserne er ikke neutrale og gennemskuelige undersøgelser, men indeholder derimod sine egne grader af uigennemskuelighed gennem måderne, hvorpå spørgeskemaerne eksempelvis er sammensat og sorteret. Skeptikerne mener, at dette fører til en øget teknokratisering af reguleringsprocesserne, der besværliggør ambitionen om transparens.
Fortalernes argument om øget objektivitet vendes også på hovedet af skeptikerne, idet de afviser, at øget objektivitet stammer fra økonomiske målinger af befolkningens risici-adfærd. Det objektive kan ikke lokaliseres i økonomiske logikker, men må snarere ses som produktet af deliberative og kollektive beslutningsprocesser, hvor en mangfoldighed af argumenter tillades, økonomiske såvel som moralske. Der er således alternativer til cost-benefit analyser.
Som et sidste underpunkt til denne fremhæver skeptikerne yderligere, at den manglende objektivitet i brugen af VSL, også er funderet i, at der er bestemte sider, der synes at ”vinde”, når politiske beslutning foretaget på baggrund af cost-benefit analyser. Miljøet taber gennem en overestimering af udgifter.
En gennemgående skepsis i forbindelse med VSL, er manglen på moral og etik i forbindelse med værdisættelsen og brugen af værdien i beslutningsprocesser. Ackermann og Heinzerling argumenterer for, at når man kvantificerer hvad de betegner som ukvantificerbare, vil der opstå en negligering af de moralske bånd, der oprindeligt var tilknyttet fænomenet. Det menneskelige liv er ikke en vare, der kan prissættes. Det er derimod karakteriseret ved en specifik værdighed, der krænkes, når det kvantificeres i forhold til at prioritere mellem politiske initiativer. Ved ikke blot at kvantificere det menneskelige liv, men også andre kvalitative størrelser som miljøet, økosystemer, helbred og sikkerhed, er man med til at trivialisere fænomenerne og deres fremtid. Dette indebærer et tab af nuancer, en negligering af selve sagen man forholder sig til, hvilket i sidste ende kan føre til legitimering af ting, der, ifølge skeptikerne, ikke burde legitimeres. Såfremt det eksempelvis ikke kan betale sig at investere i miljømæssige reformer på et givent tidspunkt, udskydes beslutningen til et senere tidspunkt. Men denne logik fører til, at fremtidens til tider utilregnelige og katastrofale konsekvenser og kriser glemmes, hvorved flere af problemernes irreversabilitet, eksempelvis ødelæggelsen af økosystemer, ikke diskuteres.
Et andet argument som skeptikere som Ackermann og Heinzerling knytter til brugen af VSL er, at det introducerer en række markedsmekanismer og logikker ind i den offentlige sfære. Brugen af VSL, og cost-benefit analyser i det hele taget, er mimikker af markedsfunktioner, hvor der sættes en økonomisk standard for graden af succes ved statens reformer. I denne bevægelse overfører man en kalkulation fra den private sektor til den offentlige sektor. En bevægelse som, ifølge skeptikerne, leder til en dårligere og potentiel farligere regulering. Markedslogikker kan ikke overføres til statensområder, hvor beslutninger om liv, sundhed og natur skal foretages. Reguleringsprocesser kan ikke kun funderes i en økonomisk logik, økonomien er ikke en moralsk instans, men må i stedet begrundes på baggrund af offentlig og kollektiv diskussion, hvor økonomi blot er et parameter blandt andre.
For usikkert
Et andet centralt kritikpunkt for skeptikerne er, at den metodiske tillid som fortalerne ytrer, bør tilskrives væsentligt mere mistillid. En mistillid der skal grundes i metodernes høje grad af usikkerhed. Usikkerheden forbundet med metoderne er, ifølge skeptikerne, så stor, at værdien synes ubrugelig til at beslutte, hvilken reform, der skal prioriteres frem for en anden. Denne kritik er særligt rettet mod de antagelser, der ligger bag konstruktionen af spørgeskemaerne (contingent valuation) eller udregningen af arbejdsrisici og løn (wage premium method). Se siden om metoder. Indvendingerne mod antagelserne omhandler mere specifikt de måder, hvorpå man forestiller sig, at respondenterne agerer rationelt ud fra et oplyst grundlag. Ifølge kritikerne er denne tanke urealistisk. Yderligere er det ikke korrekt at karakterisere de respondenter, der fravælger at svare eller sætter værdien til 0 som irrationelle eller illegitime svar (som praksis er nu). Undersøgelserne ender med at negligere den store mængde af respondenter, der ikke ønsker at indgå på undersøgelsens præmisser, hvorved undersøgelserne bliver så skæve, at de, ifølge skeptikerne, bliver ubrugelige.
Manglende objektivitet og transparens
Det sidste gennemgående argument som skeptikerne fremhæver i deres afvisning af brugen af VSL, indebærer, at den objektivtet og transparens, som fortalerne for VSL mener at metoden vil producere, ender med at skabe det modsatte resultat. Ifølge skeptikerne bidrager cost-benefit-analyser og deres tilknyttede sprog ikke til mere transparente beslutningsprocesser - de erstatter derimod allerede eksisterende kompleksiteter med økonomisk kompleksitet. VSL-analyserne er ikke neutrale og gennemskuelige undersøgelser, men indeholder derimod sine egne grader af uigennemskuelighed gennem måderne, hvorpå spørgeskemaerne eksempelvis er sammensat og sorteret. Skeptikerne mener, at dette fører til en øget teknokratisering af reguleringsprocesserne, der besværliggør ambitionen om transparens.
Fortalernes argument om øget objektivitet vendes også på hovedet af skeptikerne, idet de afviser, at øget objektivitet stammer fra økonomiske målinger af befolkningens risici-adfærd. Det objektive kan ikke lokaliseres i økonomiske logikker, men må snarere ses som produktet af deliberative og kollektive beslutningsprocesser, hvor en mangfoldighed af argumenter tillades, økonomiske såvel som moralske. Der er således alternativer til cost-benefit analyser.
Som et sidste underpunkt til denne fremhæver skeptikerne yderligere, at den manglende objektivitet i brugen af VSL, også er funderet i, at der er bestemte sider, der synes at ”vinde”, når politiske beslutning foretaget på baggrund af cost-benefit analyser. Miljøet taber gennem en overestimering af udgifter.