Aktører i kontroversen om et statistisk liv
På denne side vil vi introducere en række af de centrale aktører, der gør sig gældende i kontroversen om et statistisk liv i USA. Aktørlisten er produktet af en systematisk kvalitativ læsning af hjemmesider, der har dannet udgangspunkt for at lokalisere de vigtigste ”spillere”. Det skal bemærkes, at denne liste langt fra er udtømmende, men snarere må ses som partikulær.
Hensigten med aktørlisten er at skabe et overblik over hvilke aktører og organisationer, der indgår i kontroversen samt hvordan de deltager. Vi vil gerne bemærke, at siden præsenterer en sammenstilling af aktørerne, hvilket ikke indfanger de asymmetrier, der gør sig gældende. De aktørmæssige asymmetrier vil vi berøre i netværksanalysen.
På denne side vil vi introducere en række af de centrale aktører, der gør sig gældende i kontroversen om et statistisk liv i USA. Aktørlisten er produktet af en systematisk kvalitativ læsning af hjemmesider, der har dannet udgangspunkt for at lokalisere de vigtigste ”spillere”. Det skal bemærkes, at denne liste langt fra er udtømmende, men snarere må ses som partikulær.
Hensigten med aktørlisten er at skabe et overblik over hvilke aktører og organisationer, der indgår i kontroversen samt hvordan de deltager. Vi vil gerne bemærke, at siden præsenterer en sammenstilling af aktørerne, hvilket ikke indfanger de asymmetrier, der gør sig gældende. De aktørmæssige asymmetrier vil vi berøre i netværksanalysen.
Statslige institutioner
Det er hovedsagligt i de statslige institutioner, at værdien af et statistisk liv anvendes til at gennemføre cost-benefit analyser af politiske tiltag eller reguleringer, der har betydning for befolkningens dødelighed. Værdien anvendes her som element i de informationsgrundlag som politikere og embedsmænd foretager deres beslutninger ud fra. Som vi viste på siden Historien om VSL, er VSL-målet udviklet til brug netop i statslige policy-processer, hvor man ønsker at en reduktion i risiko for dødsfald skal måles som en kvantitiv gevinst.
En særligt fremtrædende statslig institution i den amerikanske VSL-debat, er The Environmental Protection Agency (EPA). EPA er en statslig institution, hvis formål er at beskytte befolkningens helbred og miljømæssige omgivelser. Institutionen søger at realisere dette formål gennem reduktion af miljømæssige risici som den mener skal funderes på baggrund af den bedst mulige videnskabelige information. Det er ud fra denne ambition, at EPA er forbundet med den videnskabelige sfære, der er de primære producenter af VSL-estimater og metoder. EPA er den institution der omtales allermest i forhold til VSL-kontroversen, men det er også en institution, der har skabt offentlig debat grundet dets brug af aldersdifferentierede VSL-værdier (Se case).
Det er hovedsagligt i de statslige institutioner, at værdien af et statistisk liv anvendes til at gennemføre cost-benefit analyser af politiske tiltag eller reguleringer, der har betydning for befolkningens dødelighed. Værdien anvendes her som element i de informationsgrundlag som politikere og embedsmænd foretager deres beslutninger ud fra. Som vi viste på siden Historien om VSL, er VSL-målet udviklet til brug netop i statslige policy-processer, hvor man ønsker at en reduktion i risiko for dødsfald skal måles som en kvantitiv gevinst.
En særligt fremtrædende statslig institution i den amerikanske VSL-debat, er The Environmental Protection Agency (EPA). EPA er en statslig institution, hvis formål er at beskytte befolkningens helbred og miljømæssige omgivelser. Institutionen søger at realisere dette formål gennem reduktion af miljømæssige risici som den mener skal funderes på baggrund af den bedst mulige videnskabelige information. Det er ud fra denne ambition, at EPA er forbundet med den videnskabelige sfære, der er de primære producenter af VSL-estimater og metoder. EPA er den institution der omtales allermest i forhold til VSL-kontroversen, men det er også en institution, der har skabt offentlig debat grundet dets brug af aldersdifferentierede VSL-værdier (Se case).
Videnskaben
En anden central gruppering og deltager i kontroversen, er den videnskabelige sfære, der primært udgøres af fagøkonomer og jurister. Denne sfære er oftest placeret på de amerikanske universiteter, men har også tilknytning til den statslige regulering gennem deltagelse i diverse ekspertråd eller konsultationsforaer. Videnskaben spiller en vigtig rolle i udregningen af konkrete VSL-estimater og udviklingen af metoder til denne. Det er blandt andet her, at mange af de artikler og estimater som de statslige institutioner anvender i cost-benefit analyserne stammer fra. Men det er også her, hvor der reflekteres over, hvilke metoder, der bedst anvendes til at estimere VSL, og hvorvidt værdien overhovedet bør indgå som element i politiske beslutningsprocesser. |
Rather, the VSL is a key parameter driving the regulatory analyses that set out to determine the stringency of the regulation and whether the regulation passes the test of generating more benefits than costs. (Kip. W. Viscusi 2009). |
Udover at levere store dele af den ”videnskabelige information” som de statslige informationer støtter sig op ad, indgår størstedelen af videnskaben i kontroversen for at overbevise skeptikere og offentlighederne om, at VSL ikke omhandler ”rigtige” menneskeliv, men risici. Det er herigennem, at videnskaben også spiller en formidlende rolle.
“...people have been dying for as long as they have been living; and where life and death are concerned we are all consumers. We nearly all want our lives extended and are probably willing to pay for it.” (Shelling 1969) |
"Describing human lives in statistical terms thus creates the conditions under which human suffering and loss can be conceived of in economic terms, and under which this suffering and loss can be allowed to continue simply because the monetary value we have attached to them is lower than the costs of avoiding them. In inventing the statistical life, economic analysis has contrived the very entity it seeks to value." (Liza Heinzerling 1999) |
Informationskanaler – medier
Informationskanaler som nyhedsmedier indgår i kontroversen som platforme for emnegørelse af kontroversen. Det er primært gennem medie-sfæren, at den brede offentlighed får indblik i kontroversens dynamikker, og støder på både fortalere og kritikere af konceptet. Det sker særligt, hvis centrale institutioner som eksempelvis EPA vælger at nedsætte værdien eller, at bestemte grupperinger i offentligheden kritiserer specifikke VSL-praksisser. Medierne forholder sig ikke direkte til VSL, hvorfor de ikke har nogen tydelig agenda udover formidling. Dog kan man argumentere for at de smider brænde på skeptikerbålet, da de som regel appellerer til frastødelse af værdisætningen af liv i overskrift og underrubrik, for at fange læserens interesse. Som vi viser i netværksanalysen, spiller informations-kanalerne en central rolle i forhold til at forbinde VSL-grupperinger, der ikke linker til hinanden. |
Interesseorganisationer
En fjerde aktørtype udgøres af de interesseorganisationer, der har en specifik interesse i en bestemt værdisættelse af et statistisk liv. Det kan eksempelvis være miljømæssige organisationer, der advokerer for en høj værdi, da det således bedre kan betale sig at indføre reformer rettet mod miljøforbedringer. Modsat indeholder denne kategori også organisationer, som eksempelvis energi-sektoren, der er interesse i en lavere VSL-værdi. Ved siden af organisationer, der specifikt arbejder mod påvirkningen af værdien, udgøres denne sfære også af diverse organisationer som Ressources For the Future (RFF), der foretager selvstændig forskning og egne VSL-studier, og derigennem søger at påvirke værdien. Udover organisationer, der mere specifikt er rettet mod energisektoren, miljøet eller videnskabelige praksisser, udgøres denne kategori også af diverse borgerorganisationer som AARP, American Association of Retired Persons, der stiller sig moralsk kritiske over for en aldersdifferentieret VSL, hvor ældre mennesker vurderes til at være mindre værd. |
Virksomheder
En mindre aktør i den amerikanske VSL-debat er private virksomheder og konsulentfirmaer. De deltager sjældent i diskussionerne om brugen af værdien og forholder sig ikke til de moralske implikationer som bestemte interesse-organisationer, videnskabspersoner og offentligheder gør opmærksom på. Virksomhederne beskæftiger sig med VSL gennem såkaldt ”evidens-baserede- reguleringsforslag”, hvor de foretager cost-benefit analyser som de sælger til offentlige eller statslige institutioner. Som et element i cost-benefit analyserne indgår VSL. |
"WE QUANTIFY WHAT THE OTHERS OMIT" (The Cost Benefit Group) |
"I agree that this is all nonsense. Religious beliefs aside, the human life is priceless... It is disgusting that in order to decide whether to make regulations that would result in, not just |
Den brede offentlighed
En sidste aktør i kontroversen er diverse offentligheder, der på den ene eller anden måde berøres af de reformer, der blandt andet er besluttet på baggrund af VSL-estimater. Kontroversen synes ikke at være særligt debatteret blandt befolkningen, hvorfor man kan stille spørgsmål ved, hvor offentlig denne praksis overhovedet er. Trods dette, så indgår offentligheden i kontroversen, når VSL-værdierne til tider ændres. Som eksempel vil vi fremhæve året 2003, hvor EPA opererede med en aldersdifferentieret VSL, hvilket skabte oprør blandt særligt ældre grupperinger. For mere information om dette, se vores side om case. Udover at fungere som berørte fællesskaber, tjener offentlighederne også som en kilde til data, idet mange af VSL-estimaterne er baseret på befolkningens, enten direkte eller indirekte, risiko-valg (se siden: Hvordan Fastsættes VSL). Det er også via disse metodologier, at man kan vurdere offentlighedernes skepsis til fænomenet, såfremt de eksempelvis ikke ønsker at besvare spørgskemaer eller tage stilling til specifikke spørgsmål om vurdering af liv (se Udvælgelse af endelig population på siden Hypotetisk Metode). |