På denne side kan du finde vores kort over kontroversen om værdien af et statistisk liv i USA. Netværket på siden er produktet af en systematisk hjemmesidesøgningsproces og viser, hvordan forskellige aktører positionerer sig i forhold til hinanden gennem deres link-adfærd. Ved at kigge analytisk på netværket, kan man se hvilke aktører, der deltager i debatten og hvordan de henholdsvis linker og ikke-linker til hinanden. Det er herigennem at en forståelse for kontroversens struktur kan opnås. På siden vil vi først gennemgå, hvordan en udefrakommende læser skal gå til kortet og dets kategorier, og derefter vil vi præsentere vores analyse.
At læse et hyperlink-kort
Det er denne hjemmesides udgangspunkt, at nettet ikke er tilfældigt organiseret. Det er med denne tanke i baghovedet, at hyperlinks kan ses som estimater på sociale forbindelser, idet hjemmesiders linkadfærd kan fortælle noget om, hvilken position en aktør indtager i forhold til et givent emne – her værdien af et statistisk liv. Det er i den forbindelse, at man kan se et hyperlink som et tegn på anerkendelse, men også et fraværet af hyperlink som det modsatte: Hjemmesider linker typisk til andre hjemmesider, der deler deres synspunkter og tematiske interesserer, og linker sjældent til hjemmesider, der har modsatrettede holdninger. Den amerikanske web-epistemolog Richard Rogers argumenter derfor for, at der er politik i hjemmesiders linkadfærd, en form for associationspolitik eller mikropolitik, hvor links eller fravær af links kan ses som associationshandlinger eller ikke-associationshandlinger.
Udover at kortet kan fortælle os noget om, hvordan forskellige aktører linker eller ikke-linker til hinanden, kan det også illustrere, hvilke aktører der deltager i debatten om værdien af et statistisk liv og hvor denne debat hovedsagligt synes at udspille sig.
Til at undersøge de indsamlede hyperlinks, har vi tilføjet to kategoriseringer eller klassifikationslag til kortet. Kortet er, for det første, blevet kategoriseret efter hvilken institution, der har lavet hjemmesiden (institutionstype) og, for det andet, hvor mange links den enkelte hjemmeside modtager. Den førstnævnte illustreres ved at noderne har fået tildelt farver der viser deres tilhørsforhold til en institutionstype. Dertil har vi tilføjet at alle edges har samme farve som den node der linker ud. Så når law.duke.edu linker til whitehouse.gov vil edgen mellem dem have samme farve som law.duke.edu. Det sidstnævnte skal illustrere de enkelte aktørers synlighed i netværket. Vi mener her, at et stort antal indkommende links vidner om organisationens autoritet i forhold til VSL. Dette visualiseres gennem størrelsen på noderne, hvor en stor node har et stort antal af indkommende links, mens en lille har få eller blot ét. Størrelsen på noderne er proportionel til det antal af hjemmesider, der linker dem.
Hver kategorisering el. klassifikationslag beskriver forskellige facetter ved hjemmesiderne som aktører.
Udover at kortet kan fortælle os noget om, hvordan forskellige aktører linker eller ikke-linker til hinanden, kan det også illustrere, hvilke aktører der deltager i debatten om værdien af et statistisk liv og hvor denne debat hovedsagligt synes at udspille sig.
Til at undersøge de indsamlede hyperlinks, har vi tilføjet to kategoriseringer eller klassifikationslag til kortet. Kortet er, for det første, blevet kategoriseret efter hvilken institution, der har lavet hjemmesiden (institutionstype) og, for det andet, hvor mange links den enkelte hjemmeside modtager. Den førstnævnte illustreres ved at noderne har fået tildelt farver der viser deres tilhørsforhold til en institutionstype. Dertil har vi tilføjet at alle edges har samme farve som den node der linker ud. Så når law.duke.edu linker til whitehouse.gov vil edgen mellem dem have samme farve som law.duke.edu. Det sidstnævnte skal illustrere de enkelte aktørers synlighed i netværket. Vi mener her, at et stort antal indkommende links vidner om organisationens autoritet i forhold til VSL. Dette visualiseres gennem størrelsen på noderne, hvor en stor node har et stort antal af indkommende links, mens en lille har få eller blot ét. Størrelsen på noderne er proportionel til det antal af hjemmesider, der linker dem.
Hver kategorisering el. klassifikationslag beskriver forskellige facetter ved hjemmesiderne som aktører.
Analyse af hyperlink-kortet
Nu hvor vi er udstyret med et apparat til at læse og analysere kortet, vil vi i det følgende præsentere en række analytiske pointer. Disse skal ses i relation til vores netop præsenterede analytiske greb (organisationstype og størrelsen af in-degree). Analysen kan siges at bestå af to etaper. Første etape vil omhandle størrelsen på netværket, herunder den store mængde af små noder og begrænsede linkkultur, hvor vi vil argumentere for, at kontroversen om værdien af et statistisk liv ikke synes at være synderligt debatteret online. Vi er bevidste om, at der er en grad af usikkerhed forbundet med vores analyse på baggrund af netværkets størrelse, men vi vil dog på bedste McGoey-stil prøve at vende denne usikkerhed til et redskab i vores analyse. Den anden etape vil, trods ovenstående, søge at udrede tre analytiske tematiske pointer eller fund.
|
Vores fund er:
|
Første etape: En ikke-så-offentlig kontrovers
Som nævnt, synes vores hyperlink-kort at pege på, at kontroversen ikke synes at udspille sig synderligt på de hjemmesider vi har indsamlet. En af måderne, hvorpå vi mener at finde dette, er kortets relativt lille størrelse. Kortet er renset således, at aktører, der ikke modtager eller giver links er fjernet. Som resultat af dette, udgøres netværket af 59 noder, der må siges at betegne en forholdsvist lille samling af hjemmesider, særligt i forhold til, hvor meget VSL anvendes i reguleringspraksisser og fremgår i den videnskabelig litteratur (se slettede nodes her). Udover størrelsen på netværket, vil vi også fremhæve den store hyppighed af små noder i kortet. Dette synes at være en indikator på, at netværket er kendetegnet ved begrænset linkadfærd, hvor hjemmesiderne sjældent linker til hinanden. Der er i det hele kun fem hjemmesider, der modtager flere end to links; whitehouse.gov, transportation.gov, nytimes.com, env-econ.net, aere.org. Ligeledes er der dele af netværket der kun er med, fordi en enkelt aktør linker ud til mange. Dette ser vi bl.a. hvor Socioty og Benefit-Cost Analysis linker til en række uddannelsesinstitutioner, da foreningen har som mål at forbedre teori og praksis omkring cost-benefit-analyser. Ud fra ovenstående, størrelsen på netværket, de mange små noder og den deraf begrænsede linkaktivitet, tyder det på, at kontroversen om et statistisk liv ikke synes at være yderligere diskuteret online.
V har dog bemærket i vores kvalitative læsning af hjemmesiderne, at en stor del af aktørerne diskuterer og forholder sig til EPA’s tiltag og værdisættelser, uden at linke til deres hjemmeside. I linknetværket placerer EPA sig som en ensom node, der kun er forbundet til Det Hvide Hus. Denne observation kan tyde på at de forskellige grupperinger i netværket potentielt forholder sig til hinanden, på trods af, at de ikke linker til hinanden, fordi de ikke ønsker at tillægge andre den anerkendelse. |
Anden etape: fund af dominerende grupperinger
|
Trods ovenstående argument om, at kontroversen ikke synes at have en særlig offentlig eller online karakter, vil vi dog alligevel fremhæve en række analytiske pointer fra kortet. Det skal her bemærkes, at disse er behæftet med usikkerhed grundet den begrænsede datamængde.
Til højre i kortet ser vi en samling af statslige institutioner, der danner en lukket klynge. Institutionerne linker kun internt til hinanden og linker slet ikke udadtil. Klyngen er således kendetegnet ved homogen linkadfærd. Det synes at være i overensstemmelse med, at statslige institutioner normalt fravælger af linke til andre ikke-statslige institutioner. Dette vidner dog også om, at den statslige sfære, hvilket vi har fastslået gennem kvalitativ analyse anvender VSL mest hyppigt, fremstår lukket fra de resterende dele af netværket. Et andet interessant aspekt ved kortet er den lille gruppe af skeptikere (se mere info her), der er placeret i øverste venstre hjørne, længst væk fra den statslige sfære. (Indsæt billedet “SKEP”). Denne gruppering udgøres af Progressive Reform, Grist samt Frank Ackermann, og består af hjemmesider, der forholder sig kritisk til brugen af VSL i politiske beslutningsprocesser. Den store afstand og de manglende links mellem den skeptiske sfære og den statslige sfære tolker vi som et manglende anerkendelsesforhold mellem de to, og særligt en miskendelse fra den statslige sfæres side, hvor VSL-parametret anvendes. Det interessante ved denne ”marginaliserede” position som skeptikerne indtager i netværket er endvidere, at vi kan vurdere proportionaliteten af deres kritik og deres position ved hjælp af kortet. I den kvalitative netværkskonstruktion tildelte vi skeptikerne og fortalerne for brugen af VSL lige stor relevans. I kortet ser vi dog, at denne relation snarere er karakteriseret ved asymmetri, idet mængden af organisationer og personer på hyperlinkkortet, der forholder sig kritisk til brugen af VSL, er så begrænset i forhold til de institutioner, som konkret anvender værdien i praksis. I forlængelse af den manglende kommunikation mellem fortalerne og skeptikerne, vil vi til sidst fremhæve vigtigheden af institutioner som The New York Times og Enviro-Valuation i forhold til etableringen af platforme, hvor de forskellige sfærer øjebliksvis samles eller forbindes. I kortet ser vi eksempelvis, hvordan New York Times og Enviro-Valuation forbinder mindre klynger af skeptikere og energi-organisationer med konsulentfirmaer såvel som økonomiske fagorganisationer. Dette kan siges at illustrere, hvor og hvordan kontroversen blandt andet emnegøres, hvor den diskuteres og udspiller sig. Nyhedsmedier der forbinder to sfærer, der ellers ikke ville være forbundne. |
Opsamling: VSL som standardiseret parameter i teknologisk zone?
Som opsamling på sidens behandling af hyperlink-netværket, vil vi diskutere, hvorvidt netværket kan ses som et eksempel på, hvad sociologien Andrew Berry kalder en teknologisk zone. En teknologisk zone er en zone, hvor man deler enighed om bestemte mål og metoder, kommunikative forbindelser og kvalitetsstandarder. Et eksempel på en sådan zone kan eksempelvis være måden, hvorpå blodtryk måles, kommunikeres og kvalificeres i Danmark. Spørgsmålet bliver dermed, om det samme kan siges at gøre sig gældende i den amerikanske kontekst i forbindelse med værdisættelsen af et statistisk liv. Er VSL med andre ord et standardiseret parameter, når man foretager cost-benefit analyser i forhold til sikkerhed, sundhed og miljø i USA?
Til at imødegå dette, vender vi blikket mod de ovenstående analytiske pointer fra netværket. Af særlig interesse synes her at være den ”marginaliserede” position som skeptikerne synes at have i netværket, deres få linkforbindelser og den store afstand fra den statslige sfære, hvor værdien anvendes i praksis (jf. tidslinjen). En af grundende til, at vi tilskriver så meget opmærksomhed til denne gruppering af hjemmesider, skyldes, at de er de eneste i netværket, der udtrykker en direkte skepsis over for brugen af VSL. En skepsis, der ikke blot er rettet mod en metodologisk usikkerhed, men selve rationaliteten ved brugen af værdien. De resterende hjemmesider i netværket, skiftes til enten at behandle emnet informativt (formidlende) eller beskrivende i forhold til deres egne praksisser, hvor praksis dog varierer (se hendonisk og hypotetisk metode). Netværket kan på den måde tyde på en form for konsensus. VSL er et anvendt mål, i den statslige sfære som hos konsulentfirmaerne, der sælger cost-benefit analyser. Den begrænsede skepsis, kan ses som et eksempel på, at VSL er et standardiseret parameter i de fleste sfærer.
Til at understøtte den pointe, vidner kontroversens grad af ”lukkethed”, ved i lav grad at blive diksuteret offentligt, endvidere om etableringen af zone, hvor VSL anvendes som standardparameter, når cost-benefit analyser skal foretages, og politiske tiltag skal prioriteres derefter.
Selvom den metrologiske zone inden for den videnskabelige praktisering er svær at placere, fordi der stadig eksisterer forskellige målestandarder og derved praksisser, vil vi argumentere for at der alligevel eksisterer så stor gensidig anerkendelse af forskellige målestandarter at der stadig eksisterer en teknologisk zone. Særligt ved at inddrage forståelsen af den infrastrukturelle zone kan vi argumentere at der eksisterer en zone, fordi det fælles sprog der gør sig gældende i brugen af varierende målestandarder gør det muligt at integrere et internt kommunikationssystem. På den måde bliver alle der ikke kan indgå i sproget, eller som ikke anerkender disse standarder ekskluderet fra den teknologiske zone.
Til at imødegå dette, vender vi blikket mod de ovenstående analytiske pointer fra netværket. Af særlig interesse synes her at være den ”marginaliserede” position som skeptikerne synes at have i netværket, deres få linkforbindelser og den store afstand fra den statslige sfære, hvor værdien anvendes i praksis (jf. tidslinjen). En af grundende til, at vi tilskriver så meget opmærksomhed til denne gruppering af hjemmesider, skyldes, at de er de eneste i netværket, der udtrykker en direkte skepsis over for brugen af VSL. En skepsis, der ikke blot er rettet mod en metodologisk usikkerhed, men selve rationaliteten ved brugen af værdien. De resterende hjemmesider i netværket, skiftes til enten at behandle emnet informativt (formidlende) eller beskrivende i forhold til deres egne praksisser, hvor praksis dog varierer (se hendonisk og hypotetisk metode). Netværket kan på den måde tyde på en form for konsensus. VSL er et anvendt mål, i den statslige sfære som hos konsulentfirmaerne, der sælger cost-benefit analyser. Den begrænsede skepsis, kan ses som et eksempel på, at VSL er et standardiseret parameter i de fleste sfærer.
Til at understøtte den pointe, vidner kontroversens grad af ”lukkethed”, ved i lav grad at blive diksuteret offentligt, endvidere om etableringen af zone, hvor VSL anvendes som standardparameter, når cost-benefit analyser skal foretages, og politiske tiltag skal prioriteres derefter.
Selvom den metrologiske zone inden for den videnskabelige praktisering er svær at placere, fordi der stadig eksisterer forskellige målestandarder og derved praksisser, vil vi argumentere for at der alligevel eksisterer så stor gensidig anerkendelse af forskellige målestandarter at der stadig eksisterer en teknologisk zone. Særligt ved at inddrage forståelsen af den infrastrukturelle zone kan vi argumentere at der eksisterer en zone, fordi det fælles sprog der gør sig gældende i brugen af varierende målestandarder gør det muligt at integrere et internt kommunikationssystem. På den måde bliver alle der ikke kan indgå i sproget, eller som ikke anerkender disse standarder ekskluderet fra den teknologiske zone.