Et overblik over estimeringsmetoder
Vi vil under denne fane forsøge at skabe et overblik over, hvordan man kan fastsætte værdien af et statistisk liv. Formålet er at vise mangfoldigheden i de metoder, hvormed økonomer de seneste 60 år har forsøgt at estimere VSL. Der er tale om at VSL estimeres nærmere end eksakt udregnes, da der er enighed om at den sande værdi af et statistisk liv aldrig vil kunne indfanges. Derfor vil vi vise, hvilke usikkerheder der er forbundet med estimeringen af VSL inden for forskellige metoder, og forholde os til hvordan de økonomiske eksperter, der estimerer VSL forholder sig til disse usikkerheder.

De to overordnede estimeringsmetoder: Hedonisk og hypotetisk metode
Siden idéen om at indsætte værdien af et statistisk liv i cost-benefit analyser blev introduceret, har økonomer arbejdet på at forfine målet med forskellige metodiske tilgange. Den mest basale ligning for værdisætningen af et statistisk liv er:
WTP står for "Willingness to pay" og udtrykker betalingsvilligheden for en risikoreduktion i sandsynligheden for at dø, mens WTA står for "Willingness to accept" og udtrykker, hvilken betaling man vil acceptere mod en øget sansynlighed i risikoen for at dø. (trekant)R er den konkrete risikoændring, der bliver værdisat, enten ud fra betalingsvilligheden for risikoreduktionen, eller for hvilken pris man er villig til at acceptere mod en øget risiko.
Ligningen fortæller dermed, at værdien af et statistisk liv enten er bestemt ved:
Ligningen fortæller dermed, at værdien af et statistisk liv enten er bestemt ved:
- Forholdet mellem villigheden til at betale (med penge eller andre ressourcer) for en fastsat risikoreduktion og den fastsatte risikoreduktion
eller - Forholdet mellem villigheden til at acceptere en fastsat øget risiko og den fastsatte øgede risiko.
Der er to overordnede værdisætnings-metoder for estimeringen af VSL: Den hedoniske og den hypotetiske metode(se figur til højre).
Både betalingsvilligheden (WTP) og villigheden til at acceptere risiko for en gevinst (WTA), kan bruges til at måle personers præferencer inden for begge overordnede værdisætningsmetoder. |
De første studier, der estimerede VSL, benyttede den hedoniske værdisætning. En metode der, ifølge Det Økonomiske Råd, stadig er den dominerende metode i amerikanske studier, mens den hypotetiske metode snarere anvendes i europæiske studier. Da både vores web-netværk omkring VSL, og den konkrete case udspiller sig på amerikanske hjemmesider og i det amerikanske samfund, vil vi introducere forskellige grene inden for den hedoniske metode i netværk på siden Hedonisk metode. Ambitionen er, at det bliver muligt at danne sig et overblik over pluraliteten i metoder til estimering af VSL og konkrete VSL-værdier samt de usikkerheder, der er forbundet med den hedoniske metode.
Endvidere udfolder vi den hypotetiske metode ved en gennemgang af udarbejdelsen af det seneste VSL-studie, der er foretaget i Danmark og de usikkerheder, der knytter sig til denne metode, for at give et indblik i, hvordan værdien af et statistisk liv estimeres i en dansk sammenhæng. Denne gennemgang fremgår på siden Hypotetisk metode.
En central del af kontroversen om VSL knytter sig til usikkerheden i VSL-studierne. På siden "Usikkerhed og Meta-analyser", belyser vi hvordan de økonomer, der udarbejder VSL-studier forholder sig til disse usikkerheder. Herunder vil vi komme ind på "metaanalyser", der, for det første, kan ses som et økonomisk greb til at håndtere usikkerhederne i estimeringen af VSL, og , for det andet, tilbyder en bredere viden om, hvilke faktorer, der er afgørende for, om VSL er estimeret højt eller lavt. En proces, der har stor betydning for, hvilke politiske reformer, der implementeres og frasorteres.