Kontroversen om værdisættelsen af et statistisk liv er kortlagt gennem en analyse af relevante aktørers sociale adfærd på nettet ved brug af digitale metoder. Vi har ikke undersøge internettet som objekt, men snarere anvendt det som en platform til at undersøge kontroversen. Ved at bruge digitale metoder, får vi som forskere lov til at skrabe i overfladen af det sociale, og herfra se på allerede strukturerede data, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem linkadfærd. Hvordan vi mere præcist har gjort dette vil vi uddybe nærmere på denne side.
Vi undersøger vores kontrovers ud fra en kombination af en række digitale metoder og nærmere kvalitativ analyse med en hensigt om at afdække flere forskellige vinkler og positioner. Det er vores ambition at vise, hvordan kontroversens aktører handler og agerer mellem hinanden, og derigennem lade dem komme til orde og lede undersøgelsen.
Vi er bevidste om, at det ikke er muligt at repræsentere virkeligheden præcist gennem en kortlægning. Vi har derfor søgt at efterstræbe proportionalitet ved blandt andet at behandle både fortalernes og skeptikernes holdninger og argumenter på lige fod, på trods af, at de ikke udgør en lige stor del af kontroversen. Vi modarbejder dog en skæv proportionalitet ved at vise deres position som minoritet i hyperlinkanalysen. Det er særligt gennem vores case, at vi ligeledes søger at vise, hvilken indflydelse dele af kontroversets aktører har, selvom denne dog underspiller, hvilken generel stor indflydelse de økonomiske fortalere har. Til gengæld indeholder hjemmesiden en række, der kun fokuserer på økonomernes metoder, hvorved vi håber at danne et indtryk af, hvor afgørende de er for fastsættelsen af VSL.
Generelt vil der være overlap mellem flere af vores sider, og der vil derfor eksistere en hvis grad af redundans, som vi dog anser som en styrke, da vi på den måde sikrer, at relevante nuanceringer kommer til udtryk.
Vi undersøger vores kontrovers ud fra en kombination af en række digitale metoder og nærmere kvalitativ analyse med en hensigt om at afdække flere forskellige vinkler og positioner. Det er vores ambition at vise, hvordan kontroversens aktører handler og agerer mellem hinanden, og derigennem lade dem komme til orde og lede undersøgelsen.
Vi er bevidste om, at det ikke er muligt at repræsentere virkeligheden præcist gennem en kortlægning. Vi har derfor søgt at efterstræbe proportionalitet ved blandt andet at behandle både fortalernes og skeptikernes holdninger og argumenter på lige fod, på trods af, at de ikke udgør en lige stor del af kontroversen. Vi modarbejder dog en skæv proportionalitet ved at vise deres position som minoritet i hyperlinkanalysen. Det er særligt gennem vores case, at vi ligeledes søger at vise, hvilken indflydelse dele af kontroversets aktører har, selvom denne dog underspiller, hvilken generel stor indflydelse de økonomiske fortalere har. Til gengæld indeholder hjemmesiden en række, der kun fokuserer på økonomernes metoder, hvorved vi håber at danne et indtryk af, hvor afgørende de er for fastsættelsen af VSL.
Generelt vil der være overlap mellem flere af vores sider, og der vil derfor eksistere en hvis grad af redundans, som vi dog anser som en styrke, da vi på den måde sikrer, at relevante nuanceringer kommer til udtryk.
Digitale metoder
Datamateriale
Det primære datamateriale for undersøgelsen på denne hjemmeside er udgjort af et antal kvalitativt udvalgte hjemmesider, der er blevet gennemgået, klassificeret og analyseret i forhold til kontroversen om værdien af et statistisk liv. De fleste hjemmesider er jf. vores feltafgræsning amerikanske, men datamaterialet indeholder også hjemmesider af mere transnational karakter som eksempelvis oecd.org. Udover hjemmesiderne, udgøres de resterende dele af datamaterialet hovedsagligt af videnskabelige artikler og notater samt rapporter og publikationer fra diverse amerikanske statslige administrationskontorer.
Udvælgelseskriterierne og strategierne for hjemmesiderne og artiklerne kan findes længere nede på siden.
Det primære datamateriale for undersøgelsen på denne hjemmeside er udgjort af et antal kvalitativt udvalgte hjemmesider, der er blevet gennemgået, klassificeret og analyseret i forhold til kontroversen om værdien af et statistisk liv. De fleste hjemmesider er jf. vores feltafgræsning amerikanske, men datamaterialet indeholder også hjemmesider af mere transnational karakter som eksempelvis oecd.org. Udover hjemmesiderne, udgøres de resterende dele af datamaterialet hovedsagligt af videnskabelige artikler og notater samt rapporter og publikationer fra diverse amerikanske statslige administrationskontorer.
Udvælgelseskriterierne og strategierne for hjemmesiderne og artiklerne kan findes længere nede på siden.
Navicrawler – manuel udvælgelse af hjemmesider
Hjemmesiderne vi har anvendt til at analysere det amerikanske VSL-netværk, er udvalgt og gemt via en manuel crawler, Navicrawler. Navicrawler er et værktøj, der lagrer hjemmesider og registrerer deres linkforbindelser. Fordelen ved en manuel crawler, i modsætning til fx den nedenstående automatiske Issuecrawler, er, at vi selv har mulighed for at vurdere hver enkelt hjemmeside i vores datamateriale i forhold til kortlægningen af kontroversen, herunder vores vinkel på sagen. Link-struktur er med andre ord ikke lig emne-struktur. Ydermere har brugen af en manuel crawler indebåret en informations-akkumulation, idet vi under crawlingsprocessen, har lært mere om kontroversen gennem sorteringen og udvælgelsen af hjemmesider, hvorfor den manuelle tilgang også har indført os i feltet. Endeligt synes en overordnet fordel ved den manuelle tilgang at være den øgede data-sensibilitet, idet en dybere forståelse af, hvordan data er konstrueret, skaber en bedre forståelse for netværkets forskellige punkter samt indhold og repræsentation. Vi har primært anvendt søgemaskinen duckduckgo.com til at indsamle og udvælge de relevante hjemmesider for kortlægningen. Fordelen ved denne søgemaskine i modsætning til eksempelvis google.com er, at den ikke opererer med et på forhånd defineret algoritme for den kommende søgning. For at finde sider har vi søgt på “value of a statistical life”, “value of a statistical life year” og “mortality risk valuation”, alle anført i citationstegn for at sikre hits på sider der anvender hele formuleringen frem for ordene sploradisk og seperat. Vi har anvendt disse tre formuleringer, da der synes at foregå en form for diskursiv uenighed om hvilken måde VSL skal italesættes, hvilket f.eks. ses ved at OECD kalder det mortality risk evaluation. Vores teknik har været at tage udgangspunkt de umiddelbart øverste søgeresultater, og fulgt deres linkforbindelser indtil de ikke længere rummede relevans for vores fokus. Herefter vi vendt tilbage til søgningen og fundet nye “statssider” af følge links fra. Overordnet kan vi beskrive processen som en destillering, hvor alle former for link mellem hjemmesider koges ind til de præcise få der relaterer sig til vores kontrovers. Søgningen har hovedsagligt været rettet mod amerikanske hjemmesider, om end vores netværk også indeholder større transnationale organisationer. Vi har dog frasorteret eksempelvis canadiske statshjemmesider, der også tematiserer VSL. Draw.io. – manuelle, kvalitative netværk
Til at visualisere de kvalitative analyser vi har foretaget af blandt andet videnskabelige artikler og rapporter relateret til kontroversen, har vi anvendt programmet ”draw” til at illustrere specifikke argumenter for/imod brugen af VSL samt anvendte metoder til beregningen af værdien. |
Det er os, der har konstrueret netværket, hvilket kan rumme selektionsproblemer. Det søger vi at imødegå vha. Issuecrawler.
Issuecrawler – automatisk udvælgelse af hjemmesider Til at supplere vores manuelle crawling vha. Navicrawler, har vi brugt Issuecrawler. Issuecrawler er et automatisk værktøj til at lokalisere webbaserede netværk. Vi har anvendt dens ”co-link analysis” funktion, der crawler URLS og beholder sider, der modtager mindst to links fra de hjemmesider, der har dannet dens udgangspunkt. Idet den crawler automatisk, har vi ikke haft mulighed for kvalitativt at vurdere, hvorvidt de hjemmesider den finder er aktuelle for vores kontrovers under udvælgelsesprocessen. Vi ved med andre ord ikke om de fundne hjemmesider rent faktisk indeholder information om værdien af et statistisk liv. På grund af dette, har Issuecrawler haft en supplerende rolle i undersøgelsesprocessen. Den er blevet brugt projektets opstartsfase til at danne et hurtigt overblik over relevante aktører, og den er senere blevet brugt iterativt til at sikre, at vi ikke har overset centrale sider i vores brug af Navicrawler. Gephi – visualisering og udforskning
Til at visualisere og udforske vores link-netværk, har vi anvendt open-source programmet Gephi. Gephi er et visualiserings- og udforskningsprogram, der har muliggjort kategorisering og klassificering af netværket samt en analyse af hjemmesidernes link-adfærd og popularitet. I Gephi har vi anvendt en tyngdemæssig indstilling, Force Atlas 2, der har organiseret hjemmesiderne ud fra deres indbyrdes grader af tiltrækning og frastødning. Endvidere har vi kategoriseret netværket, hvilket beskrives detaljeret i hyperlink-analysen. For en liste over aktører som vi har fjernet fra netværket, se følgende link: https://www.dropbox.com/s/vupe57ub2fy97c6/Slettede%20noder.xlsx?dl=0 Lippmanian device (Google scraper)
Vi har brugt Lippmanian device eksplorativt i starten, til at få et indtryk af om ord vi stødte på var udbredt anvendt. Vi erfarede dog hurtigt at redskabet ikke ville kunne hjælpe vores kortlægning. Vi besluttede at fravælge værktøjet ud fra to grundlæggende opstændigheder. Først og fremmest anvender størstedelen af aktørerne alle de specifikke fagtermer der eksisterer i kontroversen om værdisættelsen af et statistisk liv. Selvom nogle argumenterer for en specifik metode, foretager de stadig nogle indledende overvejelser, hvor de resterende fagtermer bliver nævnt. Derfor ville et udkast af en scrape ikke kunne bruges til at vise en metodisk opdeling. For det andet gør samme tendens sig gældende i relationen til hvilke videnskabelige eksperter der henvises til, hvorfor en søgning efter navne heller ikke ville kunne give os noget synderligt analytisk anvendeligt. |
Kvalitativ læsning
Case-studie
Til at synliggøre andre centrale aspekter ved vores kontrovers, der ikke fremgik direkte af vores issue-netværk, har vi valgt at inkorporere en case, hvor en specifik værdisættelse af et statistisk liv, skabte offentlig oprør. Et kendetegn ved kontroversen, at den foregår i relativt lukkede tekno-økonomiske rum som offentligheder sjældent synes at deltage i. Trods rummets høje teknologiske mure, har der været tilfælde, hvor offentligheder har formået af komme i berøring med de økonomiske vurdering. Case-studiet har haft til formål at anskue disse ”berøringsflader” til at illustrere og analysere de engagementer og bekymringer, der udspiller sig i dette møde, og dets betydning for kontroversens videre forløb.
Valget af Clean Skies Act skyldes hændelsens hyppighed i såvel nyhedsmedier som videnskabelige rapporter. Det virker til at være en ”paradigmatisk case”, der refereres tilbage til i forhold til netop at undersøge relationen mellem VSL og offentlighed. Til at beskrive casen har vi anvendt citater fra forskellige nyhedsmedier samt tilbageskuende beskrivelser af kontroversen fra blandt andet videnskabelige artikler.
Til at synliggøre andre centrale aspekter ved vores kontrovers, der ikke fremgik direkte af vores issue-netværk, har vi valgt at inkorporere en case, hvor en specifik værdisættelse af et statistisk liv, skabte offentlig oprør. Et kendetegn ved kontroversen, at den foregår i relativt lukkede tekno-økonomiske rum som offentligheder sjældent synes at deltage i. Trods rummets høje teknologiske mure, har der været tilfælde, hvor offentligheder har formået af komme i berøring med de økonomiske vurdering. Case-studiet har haft til formål at anskue disse ”berøringsflader” til at illustrere og analysere de engagementer og bekymringer, der udspiller sig i dette møde, og dets betydning for kontroversens videre forløb.
Valget af Clean Skies Act skyldes hændelsens hyppighed i såvel nyhedsmedier som videnskabelige rapporter. Det virker til at være en ”paradigmatisk case”, der refereres tilbage til i forhold til netop at undersøge relationen mellem VSL og offentlighed. Til at beskrive casen har vi anvendt citater fra forskellige nyhedsmedier samt tilbageskuende beskrivelser af kontroversen fra blandt andet videnskabelige artikler.
Udvælgelse af litteratur om VSL og VSL-studier
For at skabe os et overblik over, hvad værdien af et statistisk liv betegnede og hvordan denne estimeres, har vi taget taget udgangspunkt i kapitel 1 i DØR's vismandsrapport fra 2016, der omhandlede VSL. Med udgangspunkt i vores viden fra DØRs rapport, orienterede vi os på hjemmesider om VSL samtidig med vores crawling. Her fandt vi ud af, at Viscusi var en af de nutidige fremtrædende økonomer inden for udviklingen af VSL-estimater, og særligt metastudiet han udarbejdede i samarbejde med Aldy i 2013, gav os indblik i mangfoldigheden inden for hedoniske studier. Crawlingsprocessen skabte endvidere indblik i forskellige skeptiske VSL-artikler, og artiklerne til brug og klassificering af de skeptiske positioner, er primært fundet ved hjælp af crawling. Vi har dog suppleret disse ved at søge på skeptikernes navne i videnskabelige databaser.
Spørgsmålet omkring, hvordan værdien af et statistisk liv blev konstitueret som et mål, førte os til artiklen "The Cold-War Origins of the Value of Statistical Life (VSL)" fra 2014 af økonomen H. Spenzer Banzhaf. Ud fra referencerne i denne artikel, fandt vi Ashenfelters working paper, om udfordringer og muligheder ved brugen af VSL, der hjalp os til at tænke med økonomernes logik.
Vi har brugt Viscusi & Aldys (2003) metaanalyse af hedoniske studier, OECDs (2012) metaanalyse af hypotetiske studier samt et kapitel om VSL i DØRs (2016a) vismandsrapport til at danne os et overblik over de forskellige empiriske studier, der estimeret VSL. Kriteriet for udvælgelsen af studier, der præsenteres på hjemmesiden, har været at skabe repræsentation af så mange forskellige slags studier som muligt.
Dette skaber naturligvis en skævhed i proportionerne, da vores fremstilling formentligt ikke repræsenterer, hvor dominerende de forskellige grene af estimeringsmetoderne er.
For at skabe os et overblik over, hvad værdien af et statistisk liv betegnede og hvordan denne estimeres, har vi taget taget udgangspunkt i kapitel 1 i DØR's vismandsrapport fra 2016, der omhandlede VSL. Med udgangspunkt i vores viden fra DØRs rapport, orienterede vi os på hjemmesider om VSL samtidig med vores crawling. Her fandt vi ud af, at Viscusi var en af de nutidige fremtrædende økonomer inden for udviklingen af VSL-estimater, og særligt metastudiet han udarbejdede i samarbejde med Aldy i 2013, gav os indblik i mangfoldigheden inden for hedoniske studier. Crawlingsprocessen skabte endvidere indblik i forskellige skeptiske VSL-artikler, og artiklerne til brug og klassificering af de skeptiske positioner, er primært fundet ved hjælp af crawling. Vi har dog suppleret disse ved at søge på skeptikernes navne i videnskabelige databaser.
Spørgsmålet omkring, hvordan værdien af et statistisk liv blev konstitueret som et mål, førte os til artiklen "The Cold-War Origins of the Value of Statistical Life (VSL)" fra 2014 af økonomen H. Spenzer Banzhaf. Ud fra referencerne i denne artikel, fandt vi Ashenfelters working paper, om udfordringer og muligheder ved brugen af VSL, der hjalp os til at tænke med økonomernes logik.
Vi har brugt Viscusi & Aldys (2003) metaanalyse af hedoniske studier, OECDs (2012) metaanalyse af hypotetiske studier samt et kapitel om VSL i DØRs (2016a) vismandsrapport til at danne os et overblik over de forskellige empiriske studier, der estimeret VSL. Kriteriet for udvælgelsen af studier, der præsenteres på hjemmesiden, har været at skabe repræsentation af så mange forskellige slags studier som muligt.
Dette skaber naturligvis en skævhed i proportionerne, da vores fremstilling formentligt ikke repræsenterer, hvor dominerende de forskellige grene af estimeringsmetoderne er.