Price-risk og wage-risk tradeoffs
På denne side præsenteres den hedoniske værdisætningsmetode. Til at illustrere denne, har vi konstrueret en figur, der kortlægger forskellige metoder og VSL-estimater inden for den hedoniske gren af VSL-studierne. Denne kortlægning sigter mod at give et overblik over mangfoldigheden af metoder og estimater i VSL-studier. Siden er dermed ikke en detaljeret redegørelse for metoderne og resultaterne i de enkelte studier. I figuren illustreres blandt andet metodekritik fra andre økonomer, som vi har fundet gennem læsningen af VSL-studier og økonomiske artikler om VSL (jf. afsnit om usikkerhed).
Inden for økonomien betyder hedonisk prissætning, at prisen beregnes ud fra egenskaberne ved en vare. Når den hedoniske metode anvendes til at prissætte VSL, forsøger man dermed at prissætte egenskaben “reduktion i risiko for dødsfald”. Prisen for reduktionen i risiko for dødsfald fastsættes ved at se på hvilke faktiske afvejninger mellem ressourcer og risici, der foretages i samfundet. De afvejninger der undersøges kan opdeles i to underkategorier:
I figuren nedenfor har vi udvalgt tre studier, der bruger price-risk tradeoffs samt tre studier, som bruger wage-risk tradeoffs til at estimere VSL. Endvidere indgår Viscusi og Aldys meta-analyse af wage-risk tradeoffs-studier fra 2003.
Inden for økonomien betyder hedonisk prissætning, at prisen beregnes ud fra egenskaberne ved en vare. Når den hedoniske metode anvendes til at prissætte VSL, forsøger man dermed at prissætte egenskaben “reduktion i risiko for dødsfald”. Prisen for reduktionen i risiko for dødsfald fastsættes ved at se på hvilke faktiske afvejninger mellem ressourcer og risici, der foretages i samfundet. De afvejninger der undersøges kan opdeles i to underkategorier:
- Price-risk tradeoffs, hvor VSL fastsættes ud fra teorien om, at man kan finde prisen (eller øvre grænse for prisen) ud fra befolkningens villighed til at betale for at opnå en bestemt reduktion i risikoen for dødelighed, ved at se på individuelle eller beslutningstageres konkrete afvejning mellem omkostninger og risikoreduktion.
- Wage-risk tradeoffs, hvor VSL fastsættes ud fra teorien om, at arbejdstagere accepterer en kombination af løn og risiko. Timelønnen modsvarer her arbejderens kompensation for at acceptere en større døds- eller ulykkesrisiko.
I figuren nedenfor har vi udvalgt tre studier, der bruger price-risk tradeoffs samt tre studier, som bruger wage-risk tradeoffs til at estimere VSL. Endvidere indgår Viscusi og Aldys meta-analyse af wage-risk tradeoffs-studier fra 2003.
Price-risk tradeoffs
Vi har ønsket at finde tre price-risk studier, der viser mangfoldigheden inden for denne undergren af VSL metoder. Studiet af Ashenfelter & Geenstone (2004), samt studiet af Blomquist (1979), har vi fundet gennem læsningen af Ashenfelters (2006) working paper: “Measuring the value of a statistical life: Problems and Prospects”. Det sidste studie af Dardis’(1980) er fundet gennem læsningen af Viscusi & Aldys metaanalyse af wage-risk studier (2003).
I Blomquists (1979) studie af price-risk tradeoffs, tages der udgangspunkt i afvejningen mellem den tid man bruger på at påføre sig en sikkerhedssele og reduktionen i risiko for at dø i trafikken, hvis man bruger en sikkerhedssele. Tidsforbruget omsættes her til et pengebeløb, der vidner om prisen for denne konkrete risikoændring. I studiet omsættes dette tidsforbrug til et konkret mål for et statistisk liv på 1,2 millioner dollars (2015-priser).
I Rachel Dardis’ studie (1980) er det prisen på en røgalarm, der opvejes over for reduktionen i dødelighed, hvilket giver et noget lavere VSL estimat, nemlig 300.000-400.000 dollars (2015-priser). Både dette studie og Blomquists’ studie tager udgangspunkt i, hvilke omkostninger et individ er villig til at acceptere for at reducere sin egen og sine nærmestes dødelighed.
Ashenfelter & Greenstones (2004) studie tager udgangspunkt i en politisk beslutning om at tillade højere fartgrænser. Dette studie er interessant i forhold til fortalerne for VSLs argumentet om, at VSL værdien indeholder et demokratiske potentiale i og med, at værdien fastsættes på baggrund af befolkningens præferencer snarere end af beslutningstagerne. Dette uddybes med H. Spenzer Banzhafs kritik, der fremgår nedenfor. Ashenfelten & Greenstone fremhæver selv deres studie som metodisk stærkt, idet lovændringen, der øger fartgrænserne på de udvalgte motorveje i landdistrikterne, muliggør en undersøgelse af forskellene i dødsrisikoen på de motorveje, hvor hastigheden er sat op i forhold til de motorveje, hvor fartgrænsen ikke er justeret. Ifølge Ashenfelter & Greenstone kan man nemlig ikke estimere VSL på baggrund af om folk vælger at køre for stærkt eller ej. Det skyldes en uklarhed om, at dødsrisikoen faktisk bliver højere, når folk kører for stærkt, eller om folk snarere kører for stærkt fordi, at de kører et sted som de vurderer til at være relativt mere sikkert. Lovændringen muliggør derfor estimeringen af en metodisk stærkere VSL-værdi som de estimerer ud fra reduktionen i tidsforbrug per ekstra dødsfald på de motorveje, hvor lempelsen er indført.
I en kommentar til dette studie, argumenter Banzhaf (2014) dog for, at denne type af studier ender med en cirkelslutning. VSL er ifølge ham et politisk redskab, der skal hjælpe politikere til at tage beslutninger, der er i befolkningen interesse. Hvis VSL derimod fastsættes på baggrund af tidligere politiske beslutning (som eksempelvis øget fartgrænse), er det ikke længere befolkningens præferencer, der bliver målt, men blot det price-risk tradeoff politikerne selv har valgt for befolkningen.
I Blomquists (1979) studie af price-risk tradeoffs, tages der udgangspunkt i afvejningen mellem den tid man bruger på at påføre sig en sikkerhedssele og reduktionen i risiko for at dø i trafikken, hvis man bruger en sikkerhedssele. Tidsforbruget omsættes her til et pengebeløb, der vidner om prisen for denne konkrete risikoændring. I studiet omsættes dette tidsforbrug til et konkret mål for et statistisk liv på 1,2 millioner dollars (2015-priser).
I Rachel Dardis’ studie (1980) er det prisen på en røgalarm, der opvejes over for reduktionen i dødelighed, hvilket giver et noget lavere VSL estimat, nemlig 300.000-400.000 dollars (2015-priser). Både dette studie og Blomquists’ studie tager udgangspunkt i, hvilke omkostninger et individ er villig til at acceptere for at reducere sin egen og sine nærmestes dødelighed.
Ashenfelter & Greenstones (2004) studie tager udgangspunkt i en politisk beslutning om at tillade højere fartgrænser. Dette studie er interessant i forhold til fortalerne for VSLs argumentet om, at VSL værdien indeholder et demokratiske potentiale i og med, at værdien fastsættes på baggrund af befolkningens præferencer snarere end af beslutningstagerne. Dette uddybes med H. Spenzer Banzhafs kritik, der fremgår nedenfor. Ashenfelten & Greenstone fremhæver selv deres studie som metodisk stærkt, idet lovændringen, der øger fartgrænserne på de udvalgte motorveje i landdistrikterne, muliggør en undersøgelse af forskellene i dødsrisikoen på de motorveje, hvor hastigheden er sat op i forhold til de motorveje, hvor fartgrænsen ikke er justeret. Ifølge Ashenfelter & Greenstone kan man nemlig ikke estimere VSL på baggrund af om folk vælger at køre for stærkt eller ej. Det skyldes en uklarhed om, at dødsrisikoen faktisk bliver højere, når folk kører for stærkt, eller om folk snarere kører for stærkt fordi, at de kører et sted som de vurderer til at være relativt mere sikkert. Lovændringen muliggør derfor estimeringen af en metodisk stærkere VSL-værdi som de estimerer ud fra reduktionen i tidsforbrug per ekstra dødsfald på de motorveje, hvor lempelsen er indført.
I en kommentar til dette studie, argumenter Banzhaf (2014) dog for, at denne type af studier ender med en cirkelslutning. VSL er ifølge ham et politisk redskab, der skal hjælpe politikere til at tage beslutninger, der er i befolkningen interesse. Hvis VSL derimod fastsættes på baggrund af tidligere politiske beslutning (som eksempelvis øget fartgrænse), er det ikke længere befolkningens præferencer, der bliver målt, men blot det price-risk tradeoff politikerne selv har valgt for befolkningen.
Wage-risk tradeoffs
Den ovenstående figur viser tilsvarende, at der også findes mangfoldige estimater for VSL, der er beregnet på baggrund af wage-risk tradeoffs metoden. Med denne metode spørger man enten folk, om deres oplevelse af sikkerheden på deres arbejde, hvorudfra man udregner, hvordan lønnen kompenserer for denne risiko eller undersøger arbejdsmarkedsdata for løn og dødelighed inden for specifikke stillinger. Denne metode er den mest udbredte til estimeringen af VSL. Den største udfordring blandt wage-risk studierne er isoleringen af dødrisikoens indvirkning på lønnen fra alle de andre faktorer der påvirker løniveauet, hvilket for det første kræver et solidt datasæt. I arbejdspapiret "Valuing mortality risk reductions. Progress and challenges" udgivet af National Bureau of Economics, sås der tvivl om, hvorvidt det overhovedet er videnskabeligt holdbart at anvende data fra før 2000, da tidligere data vurderes som værende for dårligt. Viscusi og Aldys meta-analyse fra 2003 tager udgangspunkt i 45 wage-risk studier, der primært er udarbejdet før 2000. De prøver dog at tage højde for usikkerheden i den tidlige data gennem en vægtning af de forskellige studier ud fra deres grad af datapålidelighed. Eksempelvis kritiserer de datagrundlaget for risikovariablen i Thaler & Rosens (1975) wage-risk studie med kommentaren:
“Society of Actuaries data do not distinguish fatalities caused by the job but rather reflect the overall fatality rates of people within a particular job category. For example, one of the highest risk occupations based on these actuarial ratings is actors, who typically face few risks other than unfavorable reviews.” (Viscusi & Aldy 2003)
Udover svingende kvalitet i datagrundlaget har den hedoniske metode også den ulempe at VSL-studierne kan være svære at overføre til hele befolkningen, da det altid er nogle særlige gruppers afvejning mellem risiko og ressourcer. F.eks. bygger arbejdsmarkedsdata kun på præferencerne for personer der er på arbejdsmarkedet, og ofte er det også en specifik del af arbejdsmarkedet der er blevet undersøgt. Eksempelvis er noget arbejdsmarkedsdata, kun indhentet for personer der er organiseret i fagforeninger. I OECDs metaanalyse af hypotetiske værdisætningsstudier skriver de derfor følgende:
“[...] there has been a growing emphasis on SP [stated preference: hypotetisk] methods in recent years. Important reasons for this is that many environmental, transport and health policies affect the youngest or the oldest part of the population the most (rather than the workers in occupations that involve risk, whom wage risk studies are based on), and that mortality often results from long-term risk exposure and exacerbation of pre-existing medical conditions (rather than accidental deaths in the workplace).” OECD 2012
Listen over datagrundlaget for de wage-risk studier, der fremgår af figuren fremgår nedenfor. Klik på linket, for at besøge hjemmesiderne for de aktører, der har leveret data.
BLS: U.S. Department of Labor Bureau of Labor Statistics
NIOSH: National Institute of Occupational Safety and Health
NTOF: National Traumatic Occupational Fatalities surveillance system
PSID: Panel Study of Income Dynamics
SEO: Survey of Economic Oppotunity
SOA: Society of Actuaries
SWC: Survey of Working Conditions
BLS: U.S. Department of Labor Bureau of Labor Statistics
NIOSH: National Institute of Occupational Safety and Health
NTOF: National Traumatic Occupational Fatalities surveillance system
PSID: Panel Study of Income Dynamics
SEO: Survey of Economic Oppotunity
SOA: Society of Actuaries
SWC: Survey of Working Conditions