Som nævnt, synes debatten om værdien af et statistisk liv i USA overordnet at indeholde to omdrejningspunkter: Kan vi overhovedet sætte en økonomisk værdi på et menneskeligt liv, og i så fald, hvordan udregner vi dette på den mest optimale måde?
På denne side vil vi give et indblik i det første omdrejningspunkt ved at illustrere, hvilke argumenter henholdsvis fortalere og skeptikere af konceptet anvender, når de indgår i kontroversen. Til at anskueliggøre de to fraktioner, har vi udvalgt og bearbejdet et tekstkorpus bestående af 14 videnskabelige artikler og kommentarer. Det er på baggrund af en kvalitativ klassifikation og kategorisering af dette materiale, at sidens indhold er dannet. Se metodeafsnit og litteraturliste.
Til at konkretisere og personificere debatten, ses fire økonomer nedenstående. Debatten for og imod VSL foregår nemlig ikke i et abstrakt og fjernt fagøkonomisk domæne, men udspilles mellem konkrete personer:
Kip W. Viscusi er professor i jura, økonomi og management på Vanderbuilt University. Han er anset som en af de ledende skikkelser inden for cost-benefit analyser i USA, hvor han særligt har været med til at udvikle estimater og metoder til værdisættelsen af liv og helbred. Ved siden af sine beskæftigelser på Vanderbuilt, har han tjent som konsulent for forskellige statslige institutioner som det amerikanske budgetkontor, U.S Office of Management and Budget (OMB) og det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA). Udover det er han ofte deltager i videnskabelige råd, der har til formål at vejlede den amerikanske regering og adminsitration.
Viscusi udgør i vores sammenstilling en fortaler for brugen af VSL i cost-benefit analyser.
"The VSL is a key parameter driving the regulatory analyses that set out to determine the stringency of the regulation and whether the regulation passes the test of generating more benefits than costs" (Viscusi 2009).
På denne side vil vi give et indblik i det første omdrejningspunkt ved at illustrere, hvilke argumenter henholdsvis fortalere og skeptikere af konceptet anvender, når de indgår i kontroversen. Til at anskueliggøre de to fraktioner, har vi udvalgt og bearbejdet et tekstkorpus bestående af 14 videnskabelige artikler og kommentarer. Det er på baggrund af en kvalitativ klassifikation og kategorisering af dette materiale, at sidens indhold er dannet. Se metodeafsnit og litteraturliste.
Til at konkretisere og personificere debatten, ses fire økonomer nedenstående. Debatten for og imod VSL foregår nemlig ikke i et abstrakt og fjernt fagøkonomisk domæne, men udspilles mellem konkrete personer:
Kip W. Viscusi er professor i jura, økonomi og management på Vanderbuilt University. Han er anset som en af de ledende skikkelser inden for cost-benefit analyser i USA, hvor han særligt har været med til at udvikle estimater og metoder til værdisættelsen af liv og helbred. Ved siden af sine beskæftigelser på Vanderbuilt, har han tjent som konsulent for forskellige statslige institutioner som det amerikanske budgetkontor, U.S Office of Management and Budget (OMB) og det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA). Udover det er han ofte deltager i videnskabelige råd, der har til formål at vejlede den amerikanske regering og adminsitration.
Viscusi udgør i vores sammenstilling en fortaler for brugen af VSL i cost-benefit analyser.
"The VSL is a key parameter driving the regulatory analyses that set out to determine the stringency of the regulation and whether the regulation passes the test of generating more benefits than costs" (Viscusi 2009).
Orley C. Ashenfelter er professor i Økonomi på Stanford University, hvor han særligt beskæftiger sig med økonomi i relation til arbejdsmarkedet, økonometri samt forholdet mellem økonomi og jura. Lig Viscusi, har Ashenfelter været ansat i flere statslige institutioner som det amerikanske evalueringskontor, Office of Evaluation, og the U.S. Department of Labour.
Ashenfelter udgør sammen med Viscusi de udvalgte fortalere for brugen af VSL i cost-benefit analyser.
“Measurements of the VSL are essential for decisions based on these ideas [cost-benefit], and apparently the precision of the estimates we have is considered better than the use of no measurements at all. Of course, there is room for much improvement, and no doubt there will be a great deal of it” (Ashenfelter 2006).
Ashenfelter udgør sammen med Viscusi de udvalgte fortalere for brugen af VSL i cost-benefit analyser.
“Measurements of the VSL are essential for decisions based on these ideas [cost-benefit], and apparently the precision of the estimates we have is considered better than the use of no measurements at all. Of course, there is room for much improvement, and no doubt there will be a great deal of it” (Ashenfelter 2006).
Lisa Heinzerling er professor i Jura på Georgetown University, hvor hun arbejder med miljølovgivning og reguleringsøkonomi. Heinzerling har fungeret som konsulent for det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA), hvor hun blandt andet har bidraget med anbefalinger til miljøregulering.
Heinzerling er kategoriseret som skeptiker i forhold til brugen af VSL og cost-benefit analyser.
"Describing human lives in statistical terms [...] creates the conditions under which human suffering and loss can be conceived of in economic terms, and under which this suffering and loss can be allowed to continue simply because the monetary value we have attached to them is lower than the costs of avoiding them" (Heinzerling 1999)
Frank Ackerman er Senior Research Fellow i Økonomi på Tufts University, hvor han særligt arbejder med forholdet mellem økonomi og miljø. Ulig de andre, har Ackerman ikke arbejdet for statslige institutioner, men har sammen med Heinzerling udgjort en skeptisk stemme i debatten omkring VSL og cost-benefit analyser.
Ackerman er lig Heinzerling kategoriseret som skeptiker i forhold til brugen af VSL og cost-benefit analyser.
”Cost-benefit analysis is exceedingly time- and ressource-intensive, and its flaws are so deep and so large that this time and these ressources ar ewasted on it. Once a cost-benefit analysis is performed, its bottom line number offers an irresistible sound bite that inevitably drowns out more reasoned deliberation” (Ackerman & Heinzerling 2004).
Det er blandt andet ud fra de fire ovenstående videnskabspersoner og deres holdninger, at vi i de følgende to underfaner, vil gennemgå en række gennemgående argumenter for og imod brugen af VSL og cost-benefit analyser. Til at visualisere positionerne, har vi udarbejdet et netværkskort baseret på vores kvalitative læsninger af dokumenterne.
Centrum for begge kort er, hvorvidt anvendelsen og udregningen bag VSL kan siges at være realistisk eller urealistisk. Med dette forstår vi, at den realistiske position dækker over argumenter for VSL, hvorimod det urealistiske dækker over argumenter imod VSL. Argumenterne har vi søgt at illustrere ved hjælp af keywords i de manuelle netværkskort.
Centrum for begge kort er, hvorvidt anvendelsen og udregningen bag VSL kan siges at være realistisk eller urealistisk. Med dette forstår vi, at den realistiske position dækker over argumenter for VSL, hvorimod det urealistiske dækker over argumenter imod VSL. Argumenterne har vi søgt at illustrere ved hjælp af keywords i de manuelle netværkskort.