Hvorfor er værdien af et statistisk liv kontroversielt?
Debatten om fastsættelsen af en værdi for et statistisk liv omhandler grundlæggende den problematik, at specifikke offentlige tiltag kan påvirke befolkningens risiko for at dø. Politiske tiltag som begrænsning af luftforurening, forbedring af den transportmæssige infrastruktur eller reduktionen af kemiske produkter i tekstiler, illustrerer måder, hvorpå politiske indgreb søger at mindske befolkningens risiko for at dø. Samtidig er sådanne politiske tiltag ikke gratis, idet de er behæftet med ressourcekrævende omkostninger både i forhold til udformningen og implementeringen af de politiske tiltag. Regeringen og dertilhørende ministerier står derfor over for et spørgsmål om, hvordan deres midler skal prioriteres: Skal vi investere i politiske tiltag, der mindsker luftforureningen eller kan det bedre betale sig at anvende midlerne på sundhedsmæssige tiltag, der forbedrer befolkningens helbred? Måske vi hellere må bruge pengene på at investere i bedre lysregulering?
Statslige myndigheder kan anvende cost-benefit-analyser til at vurderer sådanne prioriteringsspørgsmål. I cost-benefit-analyser forsøger man at tage højde for alle de faktorer der indgår på både plus og minussiden, ved at opgøre hver variabel til et konkret beløb. Dermed kan cost-benefit-analyse give indblik i hvilket tiltag der bedst kan betale sig ud fra et rent finansielt synspunkt. Det særlige ved analyser der er relaterede til sundheds-, trafik- og miljømæssige områder, hvor VSL bruges, er at områderne oftest er karakteriserede ved at være kvalitative. Det bliver dermed til et spørgsmål om, hvordan man eksempelvis fastsætter værdien af uglers tilstedeværelse i Danmark, eller den økonomiske værdi af et godt helbred. Man søger med andre ord at gøre noget kvalitativt til noget kvantitativt ved at tilskrive det en økonomisk værdi eller pris.
Det er med udgangspunkt i denne tænkning, at statslige myndigheder og økonomiske institutioner verden over - om dog primært i vesten - diskuterer, hvorvidt og hvordan man kan fastsætte værdien af et økonomisk liv, idet det kan anvendes til at værdisætte gevinsten ved at forebygge dødfald samt hvilke reformer, der genererer den største gevinst. Værdien af et statistisk liv er, ifølge Mikael Skou Andersen (Institut for Miljøvidenskab, Århus Universitet) så vigtig, at det udgør “krumtappen i alle samfundsøkonomiske beregninger af sundhed, trafik og miljø” (Politikken 2016)
Under denne fane kan du få et et historisk indblik i hvordan VSL blev udviklet, og hvordan kontroversen om VSL har udspillet sig de sidste 60-70 år. Derdover skitseres de temaer og bekymringsgenstande der er på spil i kontroversen, og på siden for aktører introduceres de overordnede aktør-grupper vi har mødt i vores undersøgelse af VSL og kontroversen herom.
Statslige myndigheder kan anvende cost-benefit-analyser til at vurderer sådanne prioriteringsspørgsmål. I cost-benefit-analyser forsøger man at tage højde for alle de faktorer der indgår på både plus og minussiden, ved at opgøre hver variabel til et konkret beløb. Dermed kan cost-benefit-analyse give indblik i hvilket tiltag der bedst kan betale sig ud fra et rent finansielt synspunkt. Det særlige ved analyser der er relaterede til sundheds-, trafik- og miljømæssige områder, hvor VSL bruges, er at områderne oftest er karakteriserede ved at være kvalitative. Det bliver dermed til et spørgsmål om, hvordan man eksempelvis fastsætter værdien af uglers tilstedeværelse i Danmark, eller den økonomiske værdi af et godt helbred. Man søger med andre ord at gøre noget kvalitativt til noget kvantitativt ved at tilskrive det en økonomisk værdi eller pris.
Det er med udgangspunkt i denne tænkning, at statslige myndigheder og økonomiske institutioner verden over - om dog primært i vesten - diskuterer, hvorvidt og hvordan man kan fastsætte værdien af et økonomisk liv, idet det kan anvendes til at værdisætte gevinsten ved at forebygge dødfald samt hvilke reformer, der genererer den største gevinst. Værdien af et statistisk liv er, ifølge Mikael Skou Andersen (Institut for Miljøvidenskab, Århus Universitet) så vigtig, at det udgør “krumtappen i alle samfundsøkonomiske beregninger af sundhed, trafik og miljø” (Politikken 2016)
Under denne fane kan du få et et historisk indblik i hvordan VSL blev udviklet, og hvordan kontroversen om VSL har udspillet sig de sidste 60-70 år. Derdover skitseres de temaer og bekymringsgenstande der er på spil i kontroversen, og på siden for aktører introduceres de overordnede aktør-grupper vi har mødt i vores undersøgelse af VSL og kontroversen herom.