Nyt dansk værdisætningsstudie
I præsentationen af den hypotetiske metode, tager vi udgangspunkt i det seneste danske studie af VSL, der blev gennemført af Det Økonomiske Råd (DØR) i samarbejde med professor i miljøøkonomi Ståle Navrud (Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, Norge) i 2015. Ved at gennemgå dette studie, vil vi belyse metodevariationer i den hypotetiske værdisætning af et statistisk liv og illustrere de usikkerheder, der knytter sig til denne metode og det konkrete studie. Hermed placeres VSL-estimater samt de usikkerheder, der knytter sig til estimaterne i en aktuel dansk kontekst, da DØR, med udgangspunkt i undersøgelsen anbefaler, at der indføres et nyt og højere nøgletal for VSL i Danmark. En nøgletal, der er henvendt til danske myndigheders brug af cost-benefit-analyser i afvejningen mellem offentlige investeringer og den effekt tiltagene har på risikoen for at dø. I dag er nøgletallet, der benyttes, ifølge DØR, 15 mio. kr (2015-priser).
Den hypotetiske metode til estimering af VSL, tager sit udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen bliver spurgt direkte til deres præferencer i afvejningen mellem ressourcer og nedsættelse af dødsrisikoen. Det kan enten foregå som en betinget værdisætningsundersøgelse, hvor respondenderne skal sætte et beløb på, hvor meget de vil betale for en fastsat risikoændring, eller som et valgeksperiment, hvor respondenten skal tilkendegive sine præferencer for forskellige scenarier, der varierer i pris (eller andet ressourceforbrug) og risikoreduktion. Dette har vi illustreret i nedenstående model.
I præsentationen af den hypotetiske metode, tager vi udgangspunkt i det seneste danske studie af VSL, der blev gennemført af Det Økonomiske Råd (DØR) i samarbejde med professor i miljøøkonomi Ståle Navrud (Miljø- og Biovidenskabelige Universitet, Norge) i 2015. Ved at gennemgå dette studie, vil vi belyse metodevariationer i den hypotetiske værdisætning af et statistisk liv og illustrere de usikkerheder, der knytter sig til denne metode og det konkrete studie. Hermed placeres VSL-estimater samt de usikkerheder, der knytter sig til estimaterne i en aktuel dansk kontekst, da DØR, med udgangspunkt i undersøgelsen anbefaler, at der indføres et nyt og højere nøgletal for VSL i Danmark. En nøgletal, der er henvendt til danske myndigheders brug af cost-benefit-analyser i afvejningen mellem offentlige investeringer og den effekt tiltagene har på risikoen for at dø. I dag er nøgletallet, der benyttes, ifølge DØR, 15 mio. kr (2015-priser).
Den hypotetiske metode til estimering af VSL, tager sit udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen bliver spurgt direkte til deres præferencer i afvejningen mellem ressourcer og nedsættelse af dødsrisikoen. Det kan enten foregå som en betinget værdisætningsundersøgelse, hvor respondenderne skal sætte et beløb på, hvor meget de vil betale for en fastsat risikoændring, eller som et valgeksperiment, hvor respondenten skal tilkendegive sine præferencer for forskellige scenarier, der varierer i pris (eller andet ressourceforbrug) og risikoreduktion. Dette har vi illustreret i nedenstående model.
DØR's VSL-studie som vi vil gennemgå på denne side, er en betinget værdisætninsundersøgelse. Valgeksperiment-studiet af Gyrd-Hansen mfl. behandler vi ikke yderligere på denne hjemmeside. For yderligere interesse kan studiet hentes som PDF her.
Værdien af et statistisk liv beregnes i DØR's undersøgelse på baggrund af respondenterne i studiets vurderinger af, hvad de er villige til at betale for en ændring i riskoen for at dø i trafikken. For at sikre, at så mange som muligt var i stand til at forstå spørgeskemaet, blev der kørt pilotundersøgelser med 16 respondenter. DØR, Navrud og konsulenter fra Userneed udviklede på baggrund af erfaringerne fra pilotundersøgelsen det endelige spørgeskema. Dette illustreres på figuren nedenfor, hvor resten af fremgangsmåden for udarbejdelsen af undersøgen yderligere fremgår. Figuren vil blive gennemgået i det følgende.
Spørgeskemaet
Vi vil nu gennemgå de vigtigste elementer i spørgeskemaet, og derefter uddybe, hvordan udvælgelsen af den endelige population (illustreret til højre i figuren ovenfor) er foregået.
1) Indledende personlige spørgsmål I denne del af spørgsmålet spørges der til respondenternes baggrund, dels for at få et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i forhold til alder, køn, geografi og uddannelse, men også for senere at kunne undersøge, om disse baggrundsvariable har indflydelse på respondenternes betalingsvillighed for risikoreduktion (se også "Usikkerhed og metaanalyser"). 2) Spørgsmål til rejsevaner og trafiksikkerhed Her spørges der til, hvordan folk færdes i trafikken og hvor sikre de føler sig i trafikken for senere at kunne undersøge, hvordan disse faktorer påvirker betalingsvilligheden. 3) Introduktion til sandsynlighed og risiko Før respondenterne bliver spurgt direkte om betaling i forhold til risikoændring, introduceres de til risiko og sandsynlighed med både tekst og grafiske illustrationer af en risikoændring. Den tekst og det billede som respondenterne bliver præsenteret for, er afbilledet til højre. Respondenten får derefter lov til at teste om vedkommende har forstået princippet ved at svare på et opfølgende spørgsmål. Billederne til højre er alle udklip fra DØRs dokumentationsnotatet for det hypotetiske værdisætningsstudie. |
|
4) Værdisætning af risikoændringer
Efter introduktionen til risiko og sandsynlighed introduceres spørgsmålet til respondenterne således:
Efter introduktionen til risiko og sandsynlighed introduceres spørgsmålet til respondenterne således:
Herefter bliver respondenterne fordelt i to spor således, at det efter-følgende kan undersøges, om der er forskel på betalingsvilligheden, når den samme risikoændring præsenteres på forskellige måder.
Begge spor skal udtrykke deres betalingsvillighed for to forskellige risikoændringer, hvor den ene er større end den anden. De konkrete risikoændringer respondenten skal forholde sig til fremgår af billedet af Tabel 1 til højre. Hvis respondenterne svarer inkonsistent ved at være villige til at betale mere for en mindre risikoændring, sorteres de fra den endelige population, hvilket uddybes i afsnittet om udvælgelsen af den endelige population. Nedenfor fremgår spørgsmålet om betalingsvilligheden for den lille risikoændring, som de respondenter, der placeres i spor 1 får stillet: |
I skalaen på figuren ovenfor, er der en funktion, der forhindre respondenten i at gennemføre spørgeskemaet uden at rykke ved markøren, der indikerer det beløb man højst er villig til at betale for den givne risikoreduktion. Hermed prøver man at udelukke respondenter, der ikke forholder sig til aktivt til beløbet.
5) Debriefing
Idet respondenterne svarer på undersøgelsen uden overvågning, kan man ikke være sikker på, om de faktisk overvejer, hvad de svarer. Denne usikkerhed prøver man at imødekomme i debriefingen, hvor der spørges ind til, hvorfor de har valgt det eksakte beløb. Det er på denne baggrund, at såkaldte “protestsvar” bliver fravalgt fra den endelige population (Se udvælgelse af endelig population).
6) Afsluttende personlige spørgsmål og mulighed for feedback
Her spørges der indtil respondentens indkomst, og gives mulighed for feedback på spørgeskemaundersøgelsen.
5) Debriefing
Idet respondenterne svarer på undersøgelsen uden overvågning, kan man ikke være sikker på, om de faktisk overvejer, hvad de svarer. Denne usikkerhed prøver man at imødekomme i debriefingen, hvor der spørges ind til, hvorfor de har valgt det eksakte beløb. Det er på denne baggrund, at såkaldte “protestsvar” bliver fravalgt fra den endelige population (Se udvælgelse af endelig population).
6) Afsluttende personlige spørgsmål og mulighed for feedback
Her spørges der indtil respondentens indkomst, og gives mulighed for feedback på spørgeskemaundersøgelsen.
Udvælgelse af endelig population
Repræsentation
I diashowet til højre vises fordelingen af respondenter i forhold til uddannelsesniveau, geografi, alder og køn. Billederne er alle udklip fra DØRs dokumentationsnotat (DØR 2016b). Brutto-populationen i figurerne er internetpanelet på 2.009 personer, fratrukket de respondenter, der enten har svaret “ved ikke”, afgivet protestsvar, eller brugt for kort tid på undersøgelsen. Uddannelsesgrupper: Personer med en lang uddannelse er over-repræsenterede, mens personer med en kort uddannelse er underrepræsenterede. Geografi: Personer fra Nordjylland er underrepræsenterede, mens personer fra Hovedstaden er overrepræsenterede Alder: Ældre personer frasorteres hyppigere fra den endelige population end yngre personer Køn: Kvinder frasorteres hyppigere fra den endelige population end mænd |
|
Ved ikke og protestsvar
Ved ikke og protestsvar er betegnelser for de respondenter, der enten ikke har forstået eller købt præmissen for de spørgsmålet de skal svare på. Derfor har alle der har svaret “0 kr.”, “ved ikke”, eller udtrykt en betalingsvillighed på mere end 750 kroner om året, modtaget opfølgende spørgsmål. Ud fra disse spørgsmål har man vurderet, om de skulle sorteres fra som "protester" eller om de, ifølge DØR, havde legitime grunde til at svare som de gjorde.
De der svarede "ved ikke" eller 0 kr. modtog følgende spørgsmål og svarmuligheder. Det er herudfra, at man kan se DØR's skelnen mellem legitime svar og protestsvar:
Ved ikke og protestsvar er betegnelser for de respondenter, der enten ikke har forstået eller købt præmissen for de spørgsmålet de skal svare på. Derfor har alle der har svaret “0 kr.”, “ved ikke”, eller udtrykt en betalingsvillighed på mere end 750 kroner om året, modtaget opfølgende spørgsmål. Ud fra disse spørgsmål har man vurderet, om de skulle sorteres fra som "protester" eller om de, ifølge DØR, havde legitime grunde til at svare som de gjorde.
De der svarede "ved ikke" eller 0 kr. modtog følgende spørgsmål og svarmuligheder. Det er herudfra, at man kan se DØR's skelnen mellem legitime svar og protestsvar:
De respondenter der svarede mere end 750 kr. fik følgende:
For kort tidsforbrug, useriøst høje og inkonsistente svar
Udover at spørge til bevæggrundene for, hvorfor respondenten har svaret som hun har, er der også fastsat et tidskrav således, at respondenten skal have brugt et minimum af tid på:
· De to betalingsspørgsmål
· Forklaringen af små risici
· Informationen omkring hvad der skal tages stilling til
Endvidere er der sat en grænse for useriøst høje bud således, at alle, der har svaret, at de er villige til at betale et beløb, der udgør mere end 5 % af deres disponible indkomst, sorteres fra det endelige udvalg. Dette gøres ud fra en vurdering af, at betalingsbeløbet er urealitisk.
Udover at spørge til bevæggrundene for, hvorfor respondenten har svaret som hun har, er der også fastsat et tidskrav således, at respondenten skal have brugt et minimum af tid på:
· De to betalingsspørgsmål
· Forklaringen af små risici
· Informationen omkring hvad der skal tages stilling til
Endvidere er der sat en grænse for useriøst høje bud således, at alle, der har svaret, at de er villige til at betale et beløb, der udgør mere end 5 % af deres disponible indkomst, sorteres fra det endelige udvalg. Dette gøres ud fra en vurdering af, at betalingsbeløbet er urealitisk.
En anden måde, hvorpå en respondent kan blive frasorteret, er hvis respondenten svarer meget inkonsistent. Ifølge økonomisk teori, vil en aktør altid betale mere for flere goder. Hvis en respondent i spørgeskemaet har udtrykt at hun ønsker at betale mere for den lille risikoreduktion, end for den store, vil hun derfor udgå fra den endelige population, da hendes svar er fuldstændigt modstridende økonomisk logik.
Dog er det langt fra alle respondenter der afgiver fuldstændigt konsistente bud. De farvede linjer i figuren til højre viser, hvor stor en andel af respondenterne, der minimum vil betale et givet beløb ved en given risikoændring.
Den base linje viser hvor stor en andel af bruttopopulationen, der minimum vil betale en givet pris for en risikoreduktion på 1 ud af 100.000 Den blå linje viser, hvor stor en andel af bruttopopulation der minimum ville betale en givet pris for en risikoreduktion på 2 ud af 100.000, hvis respondenterne i bruttopopulationen havde afgivet konsitente svar. Ifølge den økonomiske logik, burde respondenterne være villige til at betale dobbelt så meget for en dobbelt så stor risikoreduktion. Men som den grønne linje viser, er den faktiske betalingsvilje for en risikoreduktion på 2 ud af 100.000 ikke dobbelt så stor som betalingsviljen for en risikoreduktion på 1 ud af 100.000. Det betyder at betalingsviljen ikke stiger proportionelt med riskikoændringen. Det udgør en usikkerhed, som er udtrykt i citatet til højre. Citatet udtrykker dog også, at man kan håndtere denne risiko, ved at gøre, som der er gjort i denne undersøgelse: Man kan spørge respondenterne om deres betalingsvilje ved flere risikoændringer. Når man har flere risikoændringer, kan man lave en scope-test. Figuren til højre, der viser den akkumulerede betalingsvilje for risiko-ændringer, er faktisk et udtryk for en sådan scope-test, da der er scope*, hvis den akkumulerede betalingsvilje for en risikoreduktion aldrig er større, end betalingsviljen for en dobbelt så stor risiko-reduktion. Det betyder i forhold til figuren, at den base linje aldrig må ligge over den grønne, hvilken det heller ikke gør. Derfor har studiet bestået scope-testen. * At der er "scope" betyder at der er tilstrækkelig følsomhed over for ændringer i risiko i forhold til almindelig økonomisk praksis. |
"[...] i empirien [ser man] ofte, at betalings-villigheden ikke er tilstrækkelig følsom over for ændringer i risiko. Et eksempel kan være, at betalings-viljen for at mindske risikoen for at dø i trafikken med 1 ud af 100.000 er den samme som for at mindske risikoen med 4 ud af 100.000. Hvis betalingsviljen i begge tilfælde er 300 kr., giver det en VSL på 30 mio. henholdsvis 7,5 mio. kr. Det betyder, at valget af størrelsen på den risikoreduktion, der skal værdisættes, kan være bestemmende for det VSL-estimat, der beregnes. Man forsøger at tage højde for dette ved at variere den risikoændring, respondenterne skal værdisætte." (DØR 2016a) |
VSL-estimat på baggrund af DØR's værdisætningsstudie
Det endelige estimat for VSL er et vægtet gennemsnit af VSL beregnet for den endelige populations betalingsvillighed ved en risikoreduktion på henholdsvis 1 ud af 100.000 og 2 ud af 100.000. Dermed fastsætte VSL-estimatet på baggrund af DØR's studie til 31 mio. kroner, med laveste estimat på 26 millioner kroner, og højeste estimat på 36 millioner kroner. |