På denne side vil vi præsentere en række opsummerende betragtninger og pointer, der er affødt af kortlægningen af kontroversen om værdien af et statistisk liv i USA. Formålet med siden er en behandling af hjemmesidens sider og pointer samtidigt for herigennem at udtale sig om nogle overordnede fund ved kontroversen.
På hjemmesiden har vi præsenteret resultaterne af vores kortlægning af kontroversen om værdien af et statistisk liv i USA ved hjælp af digitale metoder. Vi har anvendt internettet og dets søgemaskiner som en platform og et medium for socialvidenskabelig undersøgelse af et tekno-økonomisk spørgsmål. Det har været vores ambition at beskrive og illustrere forskellige aspekter af kontroversen i forhold til parametre som redundans og proportionalitet i forhold til aktørernes interesse og størrelse. Det denne empiriske kortlægning, der har bragt os forbi alt fra statslige hjemmesider til cost-benefit kritiske videnskabelige artikler, som hjemmesidens indhold må forstås ud fra.
Det er vores overordnede argument, at brugen af ”værdien af et statistisk liv” kan ses som en standardiseret praksis i en relativt lukket teknologisk zone, der strækker sig fra amerikanske universiteter til statslige forvaltningskontorer. Vi mener, at dette gør sig gældende ud fra følgende to karakteristika ved kontroversen: For det første, vil vi fremhæve den minoritetsgruppe som grupperingen af skeptikere udgør i hjemmesidens hyperlink-netværk. På kortet har vi vist, hvordan denne gruppering af videnskabspersoner, der forholder sig kritisk til brugen af VSL, er placeret længst fra den statslige sfære, hvori VSL anvendes i cost-benefit-analyser og dertilhørende reguleringspraksis. For det andet, har vi gennem en kategorisering og udfoldelse af den videnskabelige litteratur forbundet med estimeringen af et statistisk liv, lokaliseret en konsensus-kultur blandt fortalerne for brugen af VSL, der er funderet i en optimisme i håndteringen af metodologisk usikkerhed. Usikkerheden forbundet med VSL-estimaterne synes ikke her at være undergravende, men må snarere ses som konsensusproducerende i økonomernes bestræbelse på mere præcise VSL-estimater.
Vi betegner endvidere den teknologiske zone som relativt lukket, idet vores hyperlink-netværk vidner om en lav grad af linkadfærd. Værdien af et statistisk liv synes således i lav grad at udspille sig offentligt, hvilket illustreres af den begrænsede mængde af aktører i netværket samt deres lille størrelse. Dette vidner om, at fænomenet synes at være begrænset til en tekno-økonomisk sfære, der befolkes af fagøkonomer såvel som embedsmænd, som ikke har interesse i at diskutere emnet i offentligheden.
Denne lukkethed betegner vi dog som relativ, idet vi, gennem kortlægning af vores case om aldersdifferentieret VSL, også ser eksempler på, hvordan specifikke offentligheder til tider formår at skabe sprækker i zonen og forstyrre dens praksisser og grænser gennem offentlig anfægtelse.
På hjemmesiden har vi præsenteret resultaterne af vores kortlægning af kontroversen om værdien af et statistisk liv i USA ved hjælp af digitale metoder. Vi har anvendt internettet og dets søgemaskiner som en platform og et medium for socialvidenskabelig undersøgelse af et tekno-økonomisk spørgsmål. Det har været vores ambition at beskrive og illustrere forskellige aspekter af kontroversen i forhold til parametre som redundans og proportionalitet i forhold til aktørernes interesse og størrelse. Det denne empiriske kortlægning, der har bragt os forbi alt fra statslige hjemmesider til cost-benefit kritiske videnskabelige artikler, som hjemmesidens indhold må forstås ud fra.
Det er vores overordnede argument, at brugen af ”værdien af et statistisk liv” kan ses som en standardiseret praksis i en relativt lukket teknologisk zone, der strækker sig fra amerikanske universiteter til statslige forvaltningskontorer. Vi mener, at dette gør sig gældende ud fra følgende to karakteristika ved kontroversen: For det første, vil vi fremhæve den minoritetsgruppe som grupperingen af skeptikere udgør i hjemmesidens hyperlink-netværk. På kortet har vi vist, hvordan denne gruppering af videnskabspersoner, der forholder sig kritisk til brugen af VSL, er placeret længst fra den statslige sfære, hvori VSL anvendes i cost-benefit-analyser og dertilhørende reguleringspraksis. For det andet, har vi gennem en kategorisering og udfoldelse af den videnskabelige litteratur forbundet med estimeringen af et statistisk liv, lokaliseret en konsensus-kultur blandt fortalerne for brugen af VSL, der er funderet i en optimisme i håndteringen af metodologisk usikkerhed. Usikkerheden forbundet med VSL-estimaterne synes ikke her at være undergravende, men må snarere ses som konsensusproducerende i økonomernes bestræbelse på mere præcise VSL-estimater.
Vi betegner endvidere den teknologiske zone som relativt lukket, idet vores hyperlink-netværk vidner om en lav grad af linkadfærd. Værdien af et statistisk liv synes således i lav grad at udspille sig offentligt, hvilket illustreres af den begrænsede mængde af aktører i netværket samt deres lille størrelse. Dette vidner om, at fænomenet synes at være begrænset til en tekno-økonomisk sfære, der befolkes af fagøkonomer såvel som embedsmænd, som ikke har interesse i at diskutere emnet i offentligheden.
Denne lukkethed betegner vi dog som relativ, idet vi, gennem kortlægning af vores case om aldersdifferentieret VSL, også ser eksempler på, hvordan specifikke offentligheder til tider formår at skabe sprækker i zonen og forstyrre dens praksisser og grænser gennem offentlig anfægtelse.