Som beskrevet på siden Historien om VSL strækker vores kontrovers sig over mange år. Kontroversen når ud til offentligheden, når der opstår sprækker i det ellers aflukkede teknologiske rum, der udgøres af økonomer, der udvikler metoder til estimeringen af VSL. Kontroversen rummer en masse holdninger til, og forståelser af hvad der er på spil, som vi på følgende side vil anskueliggøre. Med inspiration fra
KOVIKO-kollegaer, har vi lavet en tegning, der skal danne overblik over kontroversens aktører og deres bekymringsgenstande.
Vores tegning er struktureret efter de forskellige grupperinger, der gør sig gældende i vores hyperlinkkortlægning og casestudie. Både i tegningen og forklaringen til tegningen bliver linjerne trukket skarpt op, hvilket udelader mange nuancer inden for de forskellige grupperinger. Denne side skal dermed forstås som et redskab til at få overblik over de temaer og aktører, der er på spil i kontroversen, mens mere nuancerede fremstillinger af dette fremlægges på hjemmesidens øvrige sider.
En præcisering af de forskellige grupperinger af aktører, vil følge på næste side, hvorfor vi her vil tale om deres placering uden at uddybe, hvad grupperingerne dækker over af specifikke aktører.
Vi vil i beskrivelsen af grupperingernes placering på tegningen ligeledes fremhæve deres bekymringsgenstand i associationen med værdisættelse af et statistisk liv.
KOVIKO-kollegaer, har vi lavet en tegning, der skal danne overblik over kontroversens aktører og deres bekymringsgenstande.
Vores tegning er struktureret efter de forskellige grupperinger, der gør sig gældende i vores hyperlinkkortlægning og casestudie. Både i tegningen og forklaringen til tegningen bliver linjerne trukket skarpt op, hvilket udelader mange nuancer inden for de forskellige grupperinger. Denne side skal dermed forstås som et redskab til at få overblik over de temaer og aktører, der er på spil i kontroversen, mens mere nuancerede fremstillinger af dette fremlægges på hjemmesidens øvrige sider.
En præcisering af de forskellige grupperinger af aktører, vil følge på næste side, hvorfor vi her vil tale om deres placering uden at uddybe, hvad grupperingerne dækker over af specifikke aktører.
Vi vil i beskrivelsen af grupperingernes placering på tegningen ligeledes fremhæve deres bekymringsgenstand i associationen med værdisættelse af et statistisk liv.
Engagerede grupper
Økonomerne, der udvikler værdisætningsstudier og analyser, er en af de mest centrale grupperinger i kontroversen, da det er økonomerne, der kan forstå og anvende metoderne til at udregne værdien af et statistisk liv. Med denne mur af økonomividenskabelig ekspertise dannes et aflukket teknologisk rum, hvilket på tegningen symboliseres ved afspærringtape, der holder omverdenen ude. Disse økonomer tillægger brugen af VSL egenskaber som efficiens, og deres bekymring går på, hvordan de kan forfine deres metoder, således at de kan levere modeller, der er anvendelige og afspejler samfundets virkelige forhold. Denne midtergruppering af økonomer, er dem der forbindes til statsinstitutionerne gennem cost-benefit-analyser, i kraft af deres økonomiske videnskabelige ekspertise.
Uden for denne gruppering, findes en gruppe kritikere, der er skeptiske over for brugen af VSL. Denne gruppes bekymringsgenstand er moral og/eller usikkerheden ved måden VSL bliver udregnet på. VSL-målet symboliserer for denne gruppe, forsøget på at gøre det kvalitative kvantificerbart, så det kan passe ind i en økonomisk model, hvor end ikke liv og død undviger at blive målt og vejet.
I de statslige instituionser er bekymringsgenstanden, hvordan samfundets ressourcer bruges bedst muligt, hvorfor de økonomiske modeller, der prøver at besvare dette spørgsmål, ses som et nyttigt værktøj. Det er altså økonomernes modeller, der forbindes til de statslige institutioner, mens skeptikernes bekymringer ikke indvirker ligeså direkte på de statslige institutioner. VSL anvendes ofte indenfor miljø, sundhed og trafik (infrastruktur), hvor de økomiske VSL-studier benyttes i belutningsprocessen, om hvilke områder de skal investere i. Da staten ikke er koblet til skeptikerne (jf. analysen om hyperlinknetværk), står politikerne selv for at tillægge de økonomiske analyser moralske overvejelser i deres beslutningsprocesser.
Både økonomerne, skeptikerne og de statslige institutioner forholder sig til VSL som noget, der påvirker fremtiden: For økonomerne er det ønsket om, at de økonomiske metoder vil blive bedre i fremtiden, for staten er det ønsket om at få investeret samfundet ressourcer på en måde, der sikrer fremtidens velstand, mens der blandt skeptikerne udtrykkes en bekymring for fremtidens samfund, hvis vi adskiller moral fra det grundlag, som politiske valg baseres på, og derved gør markedsværdien til den endegyldige sandhed.
Den brede offentlighed
De resterende grupperinger adskiller sig fra de hidtil nævnte, ved at være en del af en anden og mere folkelig offentlighed, end økonomerne, skeptikerne og de statslige institutioner. Kontroversen om VSL når sjældent ud til denne offentlighed, hvorfor store dele af denne offentlighed, er kendetegnet ved manglende bevidsthed om at værdisættelsen af et statistisk liv eksisterer. Den umiddelbare association i mødet med begrebet vil derfor være en undren over, hvad et statistisk liv overhovedet vil sige. De bekymringsgenstande som økonomer, statslige institutioner og skeptikere applicerer på VLS-målet, er derfor skjulte for denne offentlighed. Den manglende kommunikation på tværs af den brede befolkning og eksperter, der beskæftiger sig med VLS (værende økonomer, der udvikler værdisætningsstudier, eller skeptikere, der kritiserer disse studier) samt statslige instituioner, der anvender målet, forstærkes af, at diskussionerne om brugen af VSL, foregår i et akademisk sprog med faglige termer, der ikke nødvendigvis forstås af den gængse befolkning, der på tegningen også udgør en gruppering.
Befolkningen er samtidig dem, som økonomerne udfører sine målinger på for at estimere værdier, hvor valget i generelle termer går ud på om individet vil vælge sikkerhed eller risiko og penge (se nærmere beskrivelse af metoder). Grupperingen af ældre og organisationer er særligt medtaget på kortet i relation til vores casestudie, hvor der forekommer et møde mellem disses og økonomernes forståelse af VSL. De ældre lader særligt VSL-begrebet med bekymringer over, at man aldersdifferentierer VSL. Den sidste gruppering er medier, der indtager en afgørende rolle i formidlingen af, hvordan økonomer og statslige institutioner anvender VSL til befolkningen, og har derved en oplysende karakter i højere grad end de aktivt tager stilling til VSL.
Økonomerne, der udvikler værdisætningsstudier og analyser, er en af de mest centrale grupperinger i kontroversen, da det er økonomerne, der kan forstå og anvende metoderne til at udregne værdien af et statistisk liv. Med denne mur af økonomividenskabelig ekspertise dannes et aflukket teknologisk rum, hvilket på tegningen symboliseres ved afspærringtape, der holder omverdenen ude. Disse økonomer tillægger brugen af VSL egenskaber som efficiens, og deres bekymring går på, hvordan de kan forfine deres metoder, således at de kan levere modeller, der er anvendelige og afspejler samfundets virkelige forhold. Denne midtergruppering af økonomer, er dem der forbindes til statsinstitutionerne gennem cost-benefit-analyser, i kraft af deres økonomiske videnskabelige ekspertise.
Uden for denne gruppering, findes en gruppe kritikere, der er skeptiske over for brugen af VSL. Denne gruppes bekymringsgenstand er moral og/eller usikkerheden ved måden VSL bliver udregnet på. VSL-målet symboliserer for denne gruppe, forsøget på at gøre det kvalitative kvantificerbart, så det kan passe ind i en økonomisk model, hvor end ikke liv og død undviger at blive målt og vejet.
I de statslige instituionser er bekymringsgenstanden, hvordan samfundets ressourcer bruges bedst muligt, hvorfor de økonomiske modeller, der prøver at besvare dette spørgsmål, ses som et nyttigt værktøj. Det er altså økonomernes modeller, der forbindes til de statslige institutioner, mens skeptikernes bekymringer ikke indvirker ligeså direkte på de statslige institutioner. VSL anvendes ofte indenfor miljø, sundhed og trafik (infrastruktur), hvor de økomiske VSL-studier benyttes i belutningsprocessen, om hvilke områder de skal investere i. Da staten ikke er koblet til skeptikerne (jf. analysen om hyperlinknetværk), står politikerne selv for at tillægge de økonomiske analyser moralske overvejelser i deres beslutningsprocesser.
Både økonomerne, skeptikerne og de statslige institutioner forholder sig til VSL som noget, der påvirker fremtiden: For økonomerne er det ønsket om, at de økonomiske metoder vil blive bedre i fremtiden, for staten er det ønsket om at få investeret samfundet ressourcer på en måde, der sikrer fremtidens velstand, mens der blandt skeptikerne udtrykkes en bekymring for fremtidens samfund, hvis vi adskiller moral fra det grundlag, som politiske valg baseres på, og derved gør markedsværdien til den endegyldige sandhed.
Den brede offentlighed
De resterende grupperinger adskiller sig fra de hidtil nævnte, ved at være en del af en anden og mere folkelig offentlighed, end økonomerne, skeptikerne og de statslige institutioner. Kontroversen om VSL når sjældent ud til denne offentlighed, hvorfor store dele af denne offentlighed, er kendetegnet ved manglende bevidsthed om at værdisættelsen af et statistisk liv eksisterer. Den umiddelbare association i mødet med begrebet vil derfor være en undren over, hvad et statistisk liv overhovedet vil sige. De bekymringsgenstande som økonomer, statslige institutioner og skeptikere applicerer på VLS-målet, er derfor skjulte for denne offentlighed. Den manglende kommunikation på tværs af den brede befolkning og eksperter, der beskæftiger sig med VLS (værende økonomer, der udvikler værdisætningsstudier, eller skeptikere, der kritiserer disse studier) samt statslige instituioner, der anvender målet, forstærkes af, at diskussionerne om brugen af VSL, foregår i et akademisk sprog med faglige termer, der ikke nødvendigvis forstås af den gængse befolkning, der på tegningen også udgør en gruppering.
Befolkningen er samtidig dem, som økonomerne udfører sine målinger på for at estimere værdier, hvor valget i generelle termer går ud på om individet vil vælge sikkerhed eller risiko og penge (se nærmere beskrivelse af metoder). Grupperingen af ældre og organisationer er særligt medtaget på kortet i relation til vores casestudie, hvor der forekommer et møde mellem disses og økonomernes forståelse af VSL. De ældre lader særligt VSL-begrebet med bekymringer over, at man aldersdifferentierer VSL. Den sidste gruppering er medier, der indtager en afgørende rolle i formidlingen af, hvordan økonomer og statslige institutioner anvender VSL til befolkningen, og har derved en oplysende karakter i højere grad end de aktivt tager stilling til VSL.