Det er realistisk at fastsætte værdien af et statistisk liv
I læsningen af de udvalgte argumenter, der forholder sig positivt til VSL, har fire argumenter overordnet gjort sig gældende:
Efficiens, objektivitet og transparens, metodologisk tillid samt manglende alternativer. Det er i en kombination af disse, at Viscusi og Ashenfelter blandt andet argumenterer for nødvendigheden af VSL og cost-benefit-analyser i reguleringsprocesser. Argumenterne er visualiseret som keywords i nedenstående grafiske præsentation. I de følgende vil vi gennemgå dem én for én.
I læsningen af de udvalgte argumenter, der forholder sig positivt til VSL, har fire argumenter overordnet gjort sig gældende:
Efficiens, objektivitet og transparens, metodologisk tillid samt manglende alternativer. Det er i en kombination af disse, at Viscusi og Ashenfelter blandt andet argumenterer for nødvendigheden af VSL og cost-benefit-analyser i reguleringsprocesser. Argumenterne er visualiseret som keywords i nedenstående grafiske præsentation. I de følgende vil vi gennemgå dem én for én.
Efficiens
Et gennemgående argument for at beregne og anvende VSL i reguleringsmæssige sammenhænge er, at det, ifølge fortalerne, er den mest efficiente måde at anvende statens ressourcer på. VSL bliver dermed anset som en nødvendig variabel i cost-benefit analyser mellem dødsrisiko og ressourcer såfremt pengene skal bruges, hvor de gør mest gavn. Efficiens-argumentet trækker på den grundpræmis, at samfundet ikke har uendelige ressourcer til at implementere reformer, til at nedsætte befolkningens risiko for at dø, hvorfor en prioriteringsproces på finde sted. Denne prioriteringsproces funderes her i en økonomisk logik gennem brugen af cost-benefit-analysen, hvor kun de tiltag, der holder sig inden for det afsatte budget, og har en samlet indtægtside (bestående af VSL og andre variable der opvejer de ressourcerudgifter, der skal investeres for at reducere risikoen. Dette er ifølge fortalerne den mest efficiente regulering, og dermed den optimale.
Objektivitet og transparens
Et andet centralt argument for fortalerne er, at cost-benefit analyser funderet på VSL-værdier, kan skabe mere objektive og transparente politiske beslutningsprocesser. Valget af, hvilke reformer, der skal investeres i, er ofte karakteriseret ved stor kompleksitet, hvor særligt videnskabelig viden, fx i forbindelse med klima eller kemiske processer, indgår i begrundelsesgrundlagende for reformerne. Grundet kompleksiteten, kan dette synes uigennemskueligt for lægpersoner, der ikke besidder den nødvendige ekspertise til at forstå, hvorfor bestemte reformer vælges frem for andre. Fortalerne for VSL argumenterer derfor for, at deres metodologi ved at værdisætte et statistisk liv og anvende det til cost-benefit analyser, er et sprog, der gør det lettere for borgeren at se, hvorfor bestemte reformer implementeres frem for andre. Herigennem er det med til at skabe mere transparens i reguleringen af miljø, sundhed og transport.
Endvidere er det argumentet for eksempelvis Viscusi og Ashenfelter, at brugen af VSL producerer mere objektive og demokratiske resultater, idet værdien oftest fastsættes af borgerne gennem deres svar og adfærd snarere end af staten (se metoder). Disse argumenter bygger på en præmis om at brugen af VSL-målet og cost-benefit-analyser er neutrale værktøjer, og derved instrumenter til at føre en politik, som afspejler befolkningens præferencer.
Metodologisk tillid
Et tredje argument for værdisættelsen af et statistisk liv, er metodologisk tillid. Viscusi og Ashenfelter argumenterer for, at det faktisk er muligt at foretage en ordentlig vurdering eller et robust estimat af VSL. Metoderne er ganske vist behæftet med fejl, hvorfor det ikke er metodologisk sikkerhed, men mængden af fejl er ikke så massiv, at det kortslutter det hele. Dette skylder en overbevisning fra fortalernes side om, at metoderne gradvist forfines og forbedres i takt med, at der arbejdes mere og mere med dem. De indeholder med andre ord et stort udviklingspotentiale, der kan gøre reguleringsbeslutningerne endnu mere objektive og transparente. Bestræbelsen efter en bedre metodologi grundes også i, at befolkningen kan agere rationelt, hvis de oplyses om, at VSL ikke er en værdisættelse af et menneskeliv, men snarere omhandler risici.
Manglende alternativer
Et sidste kendetegnende argument for fortalerne er af mindre størrelse, men udgør stadig en stor del af rationalitet for brugen af værdien. Det bunder i, at der, ifølge fortalerne, ikke synes at eksistere alternative løsninger til at forbedre reguleringen end cost-benefit analyser. Staten står over for prioriteringsproblematikker som kun kan løses gennem økonomiske logikker.