Hvor meget er dit liv værd?
...og hvor meget er dine børns liv, din nabos liv eller de ældres liv værd? De færreste vil have et klart svar på dette spørgsmål, og endnu færre ville komme med et konkret beløb i kroner og øre. Men er det muligt at værdisætte eget og andres liv ved at undersøge, hvilken pris vi er villige til at betale for at reducere sandsynligheden for at dø for tidligt? Og hvis man kan - hvordan skal man så gøre det? Dette er omdrejningspunkterne i kontroversen om værdien af et statistisk liv (VLS), som vi vil kortlægge på denne hjemmeside.
En kontrovers lader sig ikke reducere, og vi kommer derfor til løbende at præsentere en række områder, hvori uenigheder gør sig gældende, der alle er med til at holde den overordnede kontrovers om VSL kørende.
VSL er et mål for, hvor mange ressourcer man er villig til at bruge på at mindske risikoen for dødsfald. Derfor kaldes det et statistisk liv. Målet er relevant, når der skal foretages en afvejning mellem offentlige tiltag, der påvirker befolkningens risiko for at dø. Dette kunne eksempelvis være en indsats mod luftforurening, eller en forbedring af trafiksikkerheden. Men det kan også være en afvejning mellem højere fartgrænser og den formåede afledte effekt: flere dødsulykker i trafikken. Da ingen offentlige tiltag er gratis, idet de er behæftede med ressourcekrævende omkostninger både i forhold til udformningen og implementeringen, kan en fastsat værdi for et statistisk liv fungere som et værktøj til, gennem økonomiske cost-benefit analyser, at opveje fordele og ulemper ved tiltag, der kan påvirke befolkningens risiko for at dø.
...og hvor meget er dine børns liv, din nabos liv eller de ældres liv værd? De færreste vil have et klart svar på dette spørgsmål, og endnu færre ville komme med et konkret beløb i kroner og øre. Men er det muligt at værdisætte eget og andres liv ved at undersøge, hvilken pris vi er villige til at betale for at reducere sandsynligheden for at dø for tidligt? Og hvis man kan - hvordan skal man så gøre det? Dette er omdrejningspunkterne i kontroversen om værdien af et statistisk liv (VLS), som vi vil kortlægge på denne hjemmeside.
En kontrovers lader sig ikke reducere, og vi kommer derfor til løbende at præsentere en række områder, hvori uenigheder gør sig gældende, der alle er med til at holde den overordnede kontrovers om VSL kørende.
VSL er et mål for, hvor mange ressourcer man er villig til at bruge på at mindske risikoen for dødsfald. Derfor kaldes det et statistisk liv. Målet er relevant, når der skal foretages en afvejning mellem offentlige tiltag, der påvirker befolkningens risiko for at dø. Dette kunne eksempelvis være en indsats mod luftforurening, eller en forbedring af trafiksikkerheden. Men det kan også være en afvejning mellem højere fartgrænser og den formåede afledte effekt: flere dødsulykker i trafikken. Da ingen offentlige tiltag er gratis, idet de er behæftede med ressourcekrævende omkostninger både i forhold til udformningen og implementeringen, kan en fastsat værdi for et statistisk liv fungere som et værktøj til, gennem økonomiske cost-benefit analyser, at opveje fordele og ulemper ved tiltag, der kan påvirke befolkningens risiko for at dø.
“Flere danske myndigheder anvender cost-benefit-analyser som et hjælpemiddel i afvejninger mellem offentlige investeringer og afledte effekter af tiltagene på risikoen for at dø.” Det Økonomiske Råd 2016
Hvorfor denne kontrovers?
Det Økonomiske Råd udgav i foråret 2016 en rapport, hvor første kapitel netop omhandler værdien af et statistisk liv, diskussion af forskellige metodiske tilgange og præsentationen af et nyt studie, som blev grundlaget for vismændenes anbefaling om, at værdien af et statistisk liv skal sættes op fra 18 mio. til 31 mio. kroner. I forbindelse med udgivelsen af rapporten, blev der bragt enkelte artikler om emnet (se til højre). Dog er den brede offentlige debat omkring brugen af målet for værdien af et statistisk liv, samt moralske og metodiske tilgange hertil, imidlertid udeblevet. |
Danske artikler om VSL
|
Derfor ønsker vi med denne hjemmeside at skabe et overordnet indblik i de videnskabelige metoder, der danner grundlag for værdisættelsen af et statistisk liv, samt at optegne hvilke positioner, argumenter og antagelser, der er på spil i kontroversen omkring værdisættelsen af et statistisk liv.
Formålet er at skabe gennemsigtighed omkring de engagementer, der udspiller sig i forhold til værdisætningen af et statistisk liv, både inden for den økonomiske videnskab, hvor metoder for VSL udvikles, og udenfor dette forholdsvist lukkede felt. På den måde sigter vi efter at udstyre læseren med en række redskaber til at tage informeret stilling til begrebet, metoden og kontroversen.
Formålet er at skabe gennemsigtighed omkring de engagementer, der udspiller sig i forhold til værdisætningen af et statistisk liv, både inden for den økonomiske videnskab, hvor metoder for VSL udvikles, og udenfor dette forholdsvist lukkede felt. På den måde sigter vi efter at udstyre læseren med en række redskaber til at tage informeret stilling til begrebet, metoden og kontroversen.
Et kig til Amerika og hjem igen
Da den offentlige debat omkring VSL er så godt som udeblevet i dansk kontekst, har vi undersøgt, hvilke aktører der forholder sig til kontroversen i en amerikansk kontekst. Metoderne til udregning af VSL blev grundlagt i USA og brugen af VSL er, ifølge Det Økonomiske Råd, mere udbredt i Amerika. Det har også primært været på amerikanske hjemmesider, at vi har kunne identificere et netværk af aktører, der engagerer sig i kontroversen. Ikke desto mindre, anvendes værdien af et statistisk liv også af danske myndigheder i cost-benefit-analyser, og eftersom der netop er kommet en ny anbefaling til fastsættelsen af VSL fra vismændene i det økonomiske råd, er der ikke noget, der tyder på at brugen af VSL er på tilbagetog. Vi anvender derved USA som analytisk område, for at kunne vise elementer af kontroversen, der potentielt vil gøre sig gældende i Danmark på længere sigt.
Vi nuancerer tilgangen ved også at inddrage en konkret case fra 2013, hvor en aldersdifferentiering i værdien af et statistisk liv satte gang i den offentlige debat omkring brugen af VSL som et mål i cost-benefitanalyser i USA. Vi kobler ligeledes kontroversen omkring VSL til en dansk kontekst ved at fremlægge den metodiske fremgangsmåde i det seneste danske værdisætningsstudie.
Da den offentlige debat omkring VSL er så godt som udeblevet i dansk kontekst, har vi undersøgt, hvilke aktører der forholder sig til kontroversen i en amerikansk kontekst. Metoderne til udregning af VSL blev grundlagt i USA og brugen af VSL er, ifølge Det Økonomiske Råd, mere udbredt i Amerika. Det har også primært været på amerikanske hjemmesider, at vi har kunne identificere et netværk af aktører, der engagerer sig i kontroversen. Ikke desto mindre, anvendes værdien af et statistisk liv også af danske myndigheder i cost-benefit-analyser, og eftersom der netop er kommet en ny anbefaling til fastsættelsen af VSL fra vismændene i det økonomiske råd, er der ikke noget, der tyder på at brugen af VSL er på tilbagetog. Vi anvender derved USA som analytisk område, for at kunne vise elementer af kontroversen, der potentielt vil gøre sig gældende i Danmark på længere sigt.
Vi nuancerer tilgangen ved også at inddrage en konkret case fra 2013, hvor en aldersdifferentiering i værdien af et statistisk liv satte gang i den offentlige debat omkring brugen af VSL som et mål i cost-benefitanalyser i USA. Vi kobler ligeledes kontroversen omkring VSL til en dansk kontekst ved at fremlægge den metodiske fremgangsmåde i det seneste danske værdisætningsstudie.